Om at tage ansvar frem for at misinformere

Af: Søren Søndergaard, formand, Landbrug & Fødevarer. Martin Hjort Jensen, viceformand, Landbrug & 
Fødevarer. Anders Kjær, viceformand, Landbrug & Fødevarer. Jeppe Mouritsen, formand, Landbrug & Fødevarer 
Fjerkræ. H.C. Gæmelke, formand, Landbrug & Fødevarer Gris. Jesper Arnth, formand, Landbrug & Fødevarer 
Kvæg. Hans Erik Jørgensen, formand, Landbrug & Fødevarer sektor for økologi. Torben Hansen, formand, 
Landbrug & Fødevarer Planter. Anders Harck, formand, Landbrug & Fødevarer Økonomi & Virksomhedsledelse

Gruppen bag kronikken ’Sæt kvælstofaftalen og den grønne trepart på pause, før vi kvæler dansk 
fødevareproduktion’, i JP 12. december gør sig skyldig i misinformation. 
Enten mod bedrevidende eller fordi man ikke har fulgt nok med i den politiske debat.

Den grønne trepartsaftale af 24. juni 2024, som Landbrug & Fødevarer er en del af, og står på mål for, er en værktøjskasse, der kan bruges til at løse en række politisk fastsatte miljø- og klimaambitioner på en måde, hvor vi kan fastholde et stort, stærkt og udviklingsorienteret landbrug. Arealomlægning er det afgørende instrument, der sker på frivillig basis og med en betragtelig finansiering på over 50 mia. kroner, der på sigt kan blive højere. Den aftale kobles så, både i overskriften og i selve kronikken, sammen med den politiske aftale om kvælstofregulering, som en kreds af partier blev enige om for få dage siden. 

Den aftale står partier på Christiansborg bag. Det er partierne, der har forhandlet, besluttet og bestemt. Landbrug & Fødevarer har i mange måneder forsøgt at trække i den bedst mulige retning til gavn for landbruget.
Og vi er den absolut største kritiker af det endelige politiske resultat. Det er vi fordi, reguleringsaftalen helt unødvendigt modarbejder intentionerne i den oprindelige grønne 
trepartsaftale.

Den politiske aftale bygger på usikre modelberegnede retentionskort og gamle data for udvaskning fra forskellige afgrøder. Aftalen vil reelt få konsekvenser for landmænd allerede fra næste år, selv om det først skulle have været fra 2027. Det mener vi er stærkt uholdbart og vi kan så konstatere, at der nu er andre landbrugsorganisationer, der er vågnet op og mener det samme. I Landbrug og Fødevarer har vi ellers forsøgt at vække dem. Eksempelvis i formandens beretning på L&F’s delegeretmøde helt tilbage i starten af november 2025. Det var en lang beretning, men Grundloven nævnes allerede i tredje sætning. Og vi kan ikke udelukke, at der kommer retslige efterspil som resultat af en politisk 
kvælstofregulering, der balancerer på kanten af nogle helt fundamentale rettigheder.

Ingen, der har fulgt med i medier, de gammeldags eller sociale, kan være i tvivl om, hvor Landbrug & Fødevarer står, eller hvad vi har arbejdet for gennem de seneste mange måneder.

Vi er dybt kritiske og bekymrede over de valg, politikerne har truffet i kvælstofaftalen. Så her er vi langt hen ad vejen enige med kronikørerne. Landbrug & Fødevarer opfordrer derfor endnu en gang til, at vi som organisationer, der ønsker at styrke dansk landbrugs- og fødevareproduktion, samarbejder i 
stedet for at misinformere om hinandens hensigter. Det nytter ikke at bekrige hinanden i aviserne. De eneste, der taber ved dette, er netop landbruget.

At der laves hårdere end nødvendig kvælstofregulering, baseret på meget tvivlsom faglighed, eller at der ønskes klimafgift på landbrugets biologiske processer - ja, det er altså ikke opfundet i den grønne trepartsaftale, som vi gik med i tilbage i juni 2024. Kvælstofkravene kommer fra vandplan nummer tre. En plan vi ligeledes har været stærkt kritiske over for, både i høringssvar, på spalteplads og i debatter. 

Disse politiske krav eksisterede mange år før den grønne trepart, og de ville, under alle omstændigheder, eksistere mange år fremover. Nogle af kravene ville være hårdere. For eksempel hvis man tænker tilbage på den forudgående debat om en CO2-afgift på de biologiske processer fragødning og husdyr. Uden en samlet grøn trepartsaftale ville vi skulle løse udfordringerne hver for sig på en mindre sammenhængende måde og uden den finansieringspakke, som giver os mulighed for at omlægge og jordfordele vores marker.

Vi er sådan nogle, der tager ansvar 

Afslutningsvis vil vi gerne vende tilbage til pointen om misinformation. For hvorfor vil kronikørerne ikke notere sig, når L&F har været kritiske over for politiske beslutninger på Christiansborg? Hvorfor vil kronikørerne gøre L&F’s deltagelse i den grønne trepart til arnestedet for al ondskab, der har ramt 
dansk landbrug, når det åbenlyst ikke forholder sig sådan? Hvad er det egentlige formål med 
kronikken? 

Kronikørerne kommer håbløst forsinket ind i en diskussion, L&F for længst har rejst og deltaget i.

Tilbage på L&F’s delegeretmøde primo november blev bekymringen udtrykt meget præcist i formandens beretning: ”Derfor er jeg også dybt bekymret for, hvilken løsning regering og forligspartier kommer frem til. Men så længe der forhandles, (om reguleringsmodel på Christiansborg, red.) så er der håb. Derfor vil jeg også i dag appellere til, at fornuft, faglighed og ordentlighed trods alt må sejre”.

Beretningen blev afsluttet med meldingen om at; ”Vi er sådan nogle, der tager ansvar”.

Og det er måske det, som er kernen her. L&F tager, på tværs af sektorer, konventionelle såvel som økologiske producenter, ansvar for at påvirke de politiske beslutningsprocesser og tjene erhvervets, landdistrikternes og vores medlemmers interesser bedst muligt. Det tager vi ansvar for. Og vi hjælper vores medlemmer ved at sige sandheden højt og tydeligt.

Men når politikerne så ikke følger vores råd, tager vi naturligvis ikke ansvar for det. Tværtimod. Det kritiserer vi. Og vi ér stærkt kritiske over for de valg, politikerne endte med at træffe.

Lad os nu alle, der gerne vil gøre noget godt for det danske landbrug, tage ansvar og bruge kræfterne de rigtige steder. Det er der brug for. For det er alene regeringens ansvar, at de ikke har kunnet eller villet levere på den oprindelige trepartsaftale. Det hverken skal eller vil Landbrug & Fødevarer tage 
ansvar for.