Formueskat vil sænke produktionen af danske fødevarer
Forslaget vil ramme mindst 1.200 landmænd, koste landmændene over 275 mio. kr. om året og have en række følgekonsekvenser for erhvervet
Socialdemokratiets forslag om en formueskat på 0,5 procent for formuer over 25 millioner kroner vil gå ud over fødevareerhvervets konkurrenceevne og reducere landmændenes investeringer i den grønne omstilling.
I forbindelse med udskrivelsen af valget fremlagde Mette Frederiksen fra talerstolen i Folketingssalen, at Socialdemokratiet ønsker at lægge en formueskat på 0,5 procent for formuer over 25 millioner kroner.
Forslaget vil ramme mindst 1.200 landmænd, koste landmændene over 275 mio. kr. om året og have en række følgekonsekvenser for erhvervet:
”En formueskat vil ikke gøre noget godt for dansk fødevareproduktion. Det vil være endnu en produktionsomkostning og sætte erhvervets konkurrenceevne endnu mere under pres. Og så vil det jo i yderste konsekvens føre til flere udenlandske produkter i køledisken og færre job i landdistrikterne. Afhængigt af den konkrete implementering, naturligvis,” siger Martin Kristian Brauer, cheføkonom og direktør for Samfundsøkonomi og Erhverv i Landbrug & Fødevarer.
Med flere udenlandske produkter vil det også få en direkte konsekvens for landets fødevareforsyningssikkerhed.
”Lægge en dæmper på investeringer i grøn omstilling”
Dansk landbrug er i øjeblikket også i gang med en større omstilling af erhvervet mod en grønnere fremtid. Det nye forslag om formueskat vil dog sænke tempoet i den omstilling, landmændene forsøger at opnå.
”En formueskat dæmper investeringerne i landbruget. De penge, der betales i skat, kan ikke investeres i udvikling og modernisering. Samtidig er landmændenes formuer i høj grad bundet i jord og bygninger, hvilket tvinger dem til at holde likvide midler i banken for hvert år at kunne betale formueskat – uanset indtjeningen. Da landbrugets indtægter svinger markant fra år til år, betyder det, at mere kapital bindes som buffer frem for at blive brugt på nye investeringer. Det er penge, der ikke kan investeres i bæredygtige løsninger og dermed risikerer at bremse den grønne omstilling,” siger Martin Kristian Brauer.