Klimarådets status for 2026 skærper krav til landbruget

Klimarådet offentliggjorde torsdag d. 26. februar sin årlige statusrapport, der vurderer udviklingen i den globale klimaindsats, EU’s klimapolitiske rammer og – ikke mindst – Danmarks fremskridt mod de nationale mål i 2025, 2030 og 2035. Årets rapport adskiller sig især ved, at Klimarådet vurderer, at regeringens klimaindsats ikke længere anskueliggør opfyldelsen af 2030 målet – i modsætning til i 2025, hvor rådet vurderede, at målet var inden for rækkevidde.

Rapporten sender samtidig et tydeligt signal om, at implementeringen af allerede vedtagne aftaler – efter Klimarådets opfattelse navnlig arealindsatsen – kræver et markant løft, hvis målene skal nås.

Den globale og europæiske ramme

Baggrunden er, at Klimarådet tegner et alvorligt billede af den globale udvikling. Efter tre år med rekordhøje temperaturer vurderer FN’s Miljøprogram, at det ikke længere er realistisk at holde den globale temperaturstigning under 1,5 grader som et flerårigt gennemsnit. Selv med de mål, landene har meldt ind til 2035, er verden på vej mod ca. 2,5 graders opvarmning – og med nuværende politik omkring 2,8 grader.

Samtidig bevæger EU sig ind i en ny fase af klimareguleringsrammen. Det nye 2040-mål på 90 procents reduktion indebærer blandt andet, at op til fem procent af målet kan opfyldes med internationale klimakreditter, og at permanent kulstoffjernelse skal integreres i kvotesystemet efter 2030. Klimarådet fremhæver desuden forhandlingerne om den fælles landbrugspolitik (CAP) for perioden 2028-2034, der efter rådets vurdering kan bremse klimaambitioner, fordi støttestrukturen gør det mere attraktivt at fortsætte driften på lavbundsjorder end at udtage dem.

Derudover vurderer Klimarådet, at Danmark ser ud til at opfylde sine forpligtelser under EU’s byrdefordelingsaftale og LULUCF-forordningen. Dog er der risiko for, at Danmark ikke når målet for vedvarende energi i industrien i 2030, og at energieffektiviseringsforpligtelserne i den offentlige sektor kræver yderligere tiltag.

L&Fs kommentarer

L&F deler Klimarådets vurdering af, at implementering af allerede vedtagne aftaler er afgørende de kommende år. Aftalen om et Grønt Danmark danner en klar ramme for landbrugets omstilling – og fokus bør nu være realisering af aftalens mål samt en stærk forsknings- og innovationsindsats, som kan udvikle og modne de teknologier, der skal drive en stor del af omstillingen.

I den forbindelse finder L&F rådets forslag om at hæve husdyrsafgiften allerede i 2030 uhensigtsmæssigt. Det vil være et markant brud på Treparten og den politiske aftale om først at genbesøge afgiften i 2032 og skabe unødvendig usikkerhed for en sektor, der står over for en gradvis og balanceret indfasning af CO2e‑afgiften frem mod 2035. At ændre forudsætningerne, før afgiften overhovedet er trådt i kraft, underminerer aftalens stabilitet og forudsigelighed.

L&F er også uforstående over anbefalingen om at forhøje afgiften på kulstofrige lavbundsjorder. Lavbundsindsatsen er i kraftig fremdrift: Der er allerede søgt om udtagning af mere end halvdelen af de 140.000 hektar, som skal udtages, flere projekter er netop afsluttet, og ansøgningsrunderne er konsekvent overansøgte. Landmændene viser dermed en tydelig vilje til at bidrage til indsatsen. På den baggrund virker det ude af trit med virkeligheden, at en forøgelse af afgiften skulle øge tempoet i indsatsen. L&F deler derimod Klimarådets anbefaling om at styrke sagsbehandlingskapaciteten hos både kommuner og stat – det er her, der reelt kan skabes større tempo.

Vedrørende skovrejsning understreger L&F, at skovrejsning kan være en del af løsningen, men det er vigtigt, at indsatsen prioriteres efter størst effekt pr. hektar, og her er vådområder og minivådområder langt mere effektive virkemidler til at nedbringe kvælstofudledningen. Hvis urørt skov skal fremmes, forudsætter det efter L&Fs opfattelse fuld kompensation for de tab, der følger af omlægningen – hvilket de nuværende ordninger ikke giver.

L&F anerkender, at Klimarådet inddrager den globale kontekst i analysen, men finder, at denne dimension i praksis kun behandles som en rammefortælling og ikke som en styrende faktor i anbefalingerne. Et ensidigt fokus på territorial målopfyldelse risikerer at føre til udledningslækage, svækket konkurrenceevne og kortsigtede løsninger, der ikke reducerer de globale udledninger, som klimaet reelt reagerer på. Derfor opfordrer L&F endnu en gang til, at Danmark – som et lille land med verdensførende klimaløsninger – prioriterer de indsatser, der skaber størst global klimaeffekt, både gennem teknologisk udvikling og ved at anvise klimapolitiske løsninger, der reducerer udledninger uden at flytte produktion til lande med højere klimaaftryk.

L&F deler Klimarådets vurdering af, at biogent kulstof er en knap global ressource, og at Danmark ikke bør basere sin 2050-strategi ensidigt på import af biomasse til negative udledninger. En sådan tilgang kan indebære risici for øgede globale udledninger og pres på biodiversiteten i andre dele af verden, hvis den ikke sker under klare og bæredygtige rammer. Derfor bør Danmark i første omgang skabe stærke rammevilkår for kaskadeudnyttelse af danskproduceret biomasse, samtidig med at eventuel import anvendes ansvarligt som supplement til den nationale klimaindsats.

Endelig er L&F enige i, at en kommende reform af EU's fælles landbrugspolitik bør bidrage til en mere klima- og miljøvenlig produktion. Samtidig skal reformen understøtte fødevareforsyningen i EU – et hensyn, der fylder betydeligt i mange medlemslande. Derfor er det vigtigt, at regeringen placerer sig centralt i forhandlingerne, både om CAP’en, der skal understøtte implementeringen af den grønne trepart, og i udviklingen af et fælles europæisk prissignal for landbrugets udledninger. Omstillingen skal ske på en måde, der sikrer fair konkurrencevilkår, så danske landmænd ikke stilles ringere end deres europæiske kolleger.

Danmarks klimamål frem mod 2035

Klimarådet forventer fortsat, at 2025-målet om 50-54 procent reduktion opfyldes. Den seneste fremskrivning viser ca. 57 procent reduktion, hvilket vil være en overopfyldelse på omkring 2 mio. tons CO2e. Det kan dog først endeligt fastslås, når udledningerne for perioden 2024-2026 er opgjort.

For 2030-målet er billedet markant ændret. Nye oplysninger fra CCS-udbuddet fører Klimarådet til at nedjustere forventningerne til CO₂-fangstanlæggenes effekt og tidsplan. Når rådet korrigerer for dette – og kombinerer det med scenarier som langsommere lavbundsudtagning, højere metantab fra biogas, begrænset anvendelse af fodertilsætningsstoffer og forsinket skovrejsning – vurderes det, at 70-procentsmålet ikke længere er anskueliggjort.

Til gengæld vurderes det nye mål for 2035 – 82 procents reduktion – at kunne nås på baggrund af eksisterende politik, blandt andet på grund af de 60 mia. kr., som er afsat fra 2034 og 15 år frem til klimavirkemidler. Rådet understreger dog behovet for hurtige beslutninger om. hvilke teknologier og tiltag midlerne skal målrettes mod – især i lyset af usikkerhederne i landbrugets udvikling, pyrolyseteknologiens dokumentationsniveau og den fremtidige arealtilpasning.

Landbrugssektorens rolle i 2030, 2035 og 2050

Landbruget fylder fortsat meget i rapporten – både på grund af sektorens størrelse i det samlede udledningsbillede, og fordi flere centrale virkemidler befinder sig på et udviklings- eller implementeringsniveau, der gør klimaeffekten usikker. Klimarådet peger blandt andet på usikker dokumentation for klimaeffekten af Bovaer og andre fodertilsætningsstoffer, større metantab fra biogasanlæg end antaget, risiko for overvurdering af effekten af biokul samt betydelig usikkerhed i samspillet mellem kvælstofregulering og arealudtagning.

Frem mod 2050 vurderer rådet, at store negative udledninger bliver nødvendige for at nå i mål med 110 procent reduktion – især hvis den animalske produktion ikke reduceres ud over de nuværende fremskrivninger. Negative udledninger skal bl.a. komme fra skovrejsning, fangst og lagring af biogent CO2 og biokul fra pyrolyse, der alle kræver et stort arealforbrug, samt fangst og lagring af CO2 direkte fra atmosfæren. Klimarådet fraråder, at Danmark baserer sin strategi på import af biomasse, da det kan øge globale udledninger og presse biodiversiteten.

Klimarådets anbefalinger med særlig betydning for landbruget

Rapportens anbefalinger retter sig især mod implementeringen af allerede vedtagne aftaler, og flere af dem har direkte betydning for landbruget og for de store arealpolitiske beslutninger. En af Klimarådets hovedpointer er, at implementeringen af den vedtagne politik er utilstrækkelig – og at særligt arealindsatsen er langt bagud. Målet om at udtage og vådlægge 140.000 hektar lavbundsjorder inden 2030 står i skarp kontrast til de faktiske hektarer, der hidtil er realiseret. Det samme billede gør sig gældende for skovrejsning, hvor både urørt skov og produktionsskov ligger langt under forventningerne, og hvor Klimarådet mener, at flere støtteregler og hensyn strider mod hinanden. Rådet fremhæver blandt andet, at den nuværende grundbetaling i CAP i flere tilfælde gør det mere attraktivt at fastholde landbrugsdriften end at udtage arealer til klimaformål.

Rådet anbefaler stærkere regulering af biogasanlæg og gødningshåndtering, målretning af skovrejsningen mod områder med høje kvælstofudledninger, styrkede incitamenter til urørt skov samt en forhøjelse af afgiften på kulstofrige lavbundsjorder fra 40 til 125 kr./ton CO2e fra 2028 med den begrundelse, at midlertidige tilskud i nogle tilfælde overstiger den kommende afgift, og at den nye kvælstofregulering kan gøre det mere økonomisk attraktivt for landmænd at fastholde lavbundsjorder i drift frem for at udtage dem. Derudover anbefaler Klimarådet, at myndighederne – både statslige og kommunale – får tilført flere ressourcer til sagsbehandling, så projekter i højere grad kan gennemføres i det tempo, som den klimapolitiske ramme forudsætter.

Når det gælder vejen til 2035-målet, mener rådet, at regeringen bør hæve drivhusgasafgifterne efter 2030 med henvisning til, at det vil give en ensartet tilskyndelse til at reducere udledningerne på tværs af virksomheder og sektorer, og at det er det mest omkostningseffektive virkemiddel til at nå klimamålet både i 2035 og i årene efter. Afgifter bør dog suppleres af tilskud til nye teknologier og negative udledninger – bredere end blot CCS. Endelig foreslår rådet en konkret ”plan B” frem mod 2030, som kan sættes i værk, hvis implementeringen af den gældende politik viser sig utilstrækkelig.

L&F er altså bestemt ikke enig i flere af rådets forslag og anbefalinger, som du kunne læse øverst. Men der er også veje at arbejde videre af, og så skal allerede vedtagne aftaler prioriteres at få gennemført.