Trods gode tider: Kvægberetning mere i mol end dur

Meget har de seneste år været rigtig godt for de danske kvægbrugere. En lang periode med stabilt høje priser på mælk og oksekød har betydet gode bundlinjer. De første regnskaber for 2025 tyder også på, at der på de fleste kvægbedrifter vil være solide sorte tal for sidste års drift. Mange har udnyttet den gode indtjening til at høvle af gælden og sikre sig øget handlefrihed. Den gennemsnitlige gældsprocent er på få år faldet markant.

Det glædede man sig naturligvis over på årsmødet for L&F Kvæg i Herning Kongrescenter. Det stærke sammenhold og fællesskab i sektoren, blandt andet om avlsarbejde og smittebeskyttelse, blev også fremhævet. Alligevel var beretningen mere i mol end dur. Det skyldes først og fremmest de aktuelle politiske krav.

Stor udfordring

Det var første gang, Jesper Arnth holdt formandsberetning, efter han overtog posten fra Christian Lund i oktober sidste år. Sektordirektør Ida Storm tog sig af den faglige dele af beretningen.

- Aktuelt står vi med en ny model for kvælstofregulering, der udfordrer også kvægbrugerne, og det langt mere, end det er nødvendigt for at nå miljømålene. Det er et af desværre flere eksempler på, at de politiske aftaler ikke respekterer den oprindelige grønne trepartsaftale, som Landbrug & Fødevarer var med til at få på plads i sommeren 2024. Det er et stort problem. Samtidigt er det dybt bekymrende, at politikerne sætter meget stramme tidsfrister for landmændene, men ikke selv har ajourførte tal til modellerne klar og styr på kompensationssatserne. Jeg kan godt forstå, at landmænd kommer i tvivl om politikernes vilje til at føre den grønne trepartsaftale ud i livet, som den er indgået, siger Jesper Arnth.

Han understreger, at han og resten af bestyrelsen i L&F Kvæg fortsat bakker op om ambitionerne i den oprindelige grønne trepartsaftale.

- Ingen tvivl om det. Hvis vi gør tingene klogt og udnytter hver omlagt hektar til flere formål, så kan vi producere effektivt på de resterende jorder og fastholde en stor produktion. Det er langt at foretrække frem for at skulle løse de mange krav hver for sig, som vi gennem årtier er blevet mødt med. Nogle landmænd har trods stor kommunikationsindsats fra flere sider desværre den opfattelse, at alle krav begyndte 24. juni 2024. Det er selvfølgelig ikke rigtigt. Den grønne trepart og den store finansiering, der følger med, er en løsningsmodel, ikke en del af problemerne. Den historie bliver vi aldrig færdige med at fortælle, fastslår Jesper Arnth og fortsætter:

- Vi står derfor fortsat helt og fuldt bag den oprindelige aftale. og mange gode kolleger har ydet en jætteindsats ude i de lokale treparter. Det fortjener en stor anerkendelse. Derfor føles det også som et slag i ansigtet på landmænd, der med den nye kvælstofmodel står til at få helt håbløse vilkår, der også gør det helt umuligt at tænke i omlægningsprojekter. Vi må forvente, at de ansvarlige politikere selv tror på den aftale, de har indgået og giver den tid til at virke. Det er gift for opbakningen til den grønne trepart, når man pålægger landmændene byrder langt ud over forudsætningerne.

Forklaring skal findes

Bovaer var et andet centralt element i beretningen. En gruppe mælkeproducenter oplevede som bekendt problemer med dårligere foderoptagelse og mælkeydelse samt øget forekomst af fordøjelses- og stofskiftesygdomme, da de begyndte at bruge Bovaer i efteråret

- Det er en sag, som jeg har været meget berørt af. Vi skal selvfølgelig ikke gå på kompromis med velfærden for at nå klimamål. Problemerne kom dog som en stor overraskelse. Ingen forskning eller udenlandske erfaringer har givet grund til at bekymring, siger Jesper Arnth, der er glad for, at man hurtigt fik forhandlet sig frem til, at det er muligt at træde ud af ordningen med en tro-og-love erklæring.

- Men vi skal til bunds i sagen. Vi kan gennem vores egen dataindsamling se, at Bovaer i kombination med højt svovlindhold, fx fra rapskager og rapsskrå, muligvis hænger sammen med øget forekomsten af stofskiftelidelser.

Besætninger, der har rapporteret problemer, har i hvert fald et markant højere svovlindhold i foderrationerne. EFSA har tidligere på måneden sat godkendelsen af Bovaer under fornyet vurdering. Det fremgår af en ny opfordring til at indsende data.

- De danske erfaringer har altså også fundet vej til EU. Det er positivt, for det øger muligheden for at få klarhed over, hvorfor vi præcis i Danmark oplever, at nogle af mælkeproducenterne får store udfordringer, når de begynder med Bovaer, uden at der er set noget lignende i andre lande. Det er selvfølgelig en sag, hvor vi vil arbejde benhårdt for, at der kommer nogle klare svar, fastslår Jesper Arnth.