Vi har ansvaret for at styrke dyrevelfærden for danske grise

Vi kan stadig huske det. Den dag beslutningen blev truffet om, at vi vil være næste generation på gården. For nogle af os var det helt naturligt, for andre skulle der lægges flere tanker i beslutningen. Vi er henholdsvis 3., 2. og 5. generation på vores landbrug. Det er stort at overtage familiens landbrug. Det er stort at skrive sig ind i historien på slægtens gård, og det forpligter.

Der er blevet produceret fødevarer på vores gårde i generationer. Derfor ser vi det som vores opgave til enhver tid at tage ansvar for, at også næste generation af landmænd har de bedste vilkår for at producere fødevarer i Danmark. Det ansvar løfter vi ved hele tiden at være i udvikling.

Syv konkrete forslag, der øger dyrevelfærden for danske grise

Vi står op hver dag for at producere kvalitetsgrise til verdensmarkedet, hvor dansk grisekød har en særlig god adgang på grund af vores høje kvalitet og fødevaresikkerhed. Men konkurrencen er benhård, og vi skal hele tiden udvikle os – også inden for dyrevelfærd. Vi er stolte af vores erhverv, og med den stolthed følger også en forpligtelse til hele tiden at være i udvikling. Blandt andet fordi vores viden og tilgang til dyrevelfærd hele tiden flytter sig. Det er en forudsætning for vores erhverv.

Vi har de seneste år taget vigtige skridt for velfærden for danske grise, fx introduktion af løsdrift i farestien, så alle danske grise i fremtiden skal gå løse i alle staldafsnit. På det område er vi helt i front i EU. Men dyrevelfærd er et område, vi aldrig bliver færdige med. Derfor fremlægger vi i dag syv konkrete forslag til, hvordan vi mener, at vi skal udvikle dyrevelfærden for danske grise i de kommende år.

For det første foreslår vi, at der bliver nedsat en dyrevelfærdstaskforce mellem Fødevarestyrelsen og os griseproducenter. Skal vi lykkes med at styrke dyrevelfærden i Danmark, er det afgørende, at vi får et styrket samarbejde og en ny tilgang fra Fødevarestyrelsen. De seneste år har vi samarbejdet med Fødevarestyrelsen om at bekæmpe en sygdom, der sætter sig på grisenes luftveje, PRRS. Det samarbejde har været meget frugtbart og ført til konkrete resultater og en øget sundhed for danske grise. Det samarbejde foreslår vi, at vi lader os inspirere af på dyrevelfærdsområdet. Derfor foreslår vi, at vi nedsætter en taskforce mellem Fødevarestyrelsen og vores tre organisationer, der har ét klart mål: at løfte dyrevelfærden for danske grise gennem både kontrol og samarbejde.

I den taskforce foreslår vi, at Fødevarestyrelsen gennemfører flere kontroller, og at samarbejdet mellem os griseproducenter og Fødevarestyrelsen styrkes. Det er et klart signal fra os om, at vi er et åbent erhverv, at vi er stolte af vores produktion og ikke har noget problem i, at Fødevarestyrelsen kigger os efter i sømmene, for data viser, at det kun er få promiller af grisene, der får anmærkninger i kontrollerne.

I taskforcen skal vi arbejde for styrket ensartethed i sagsbehandlingen fra Fødevarestyrelsen. Reglerne skal håndhæves ens i hele landet, og desværre kender vi til flere eksempler, hvor det ikke er tilfældet. Det er afgørende for retssikkerheden, for tilliden mellem myndighed og landmand og for dyrevelfærden for den enkelte gris. Samtidig skal bureaukratiet i forbindelse med kontroller reduceres, så tiden bruges i stalden frem for ved skrivebordet.

Endelig ønsker vi, at vi i taskforcen arbejder for en ændret tilgang til kontroller, hvor der indføres en rådgivende samtale efter endt kontrol. Kontrol skal ikke kun være en sanktion. Den skal også være en mulighed for læring og udvikling.

For det andet øger vi vores mål om grise med hele haler markant. I 2026 har vi taget hul på et ambitiøst projekt om at øge antallet af danske grise med hele haler til 1 million danske grise. Det arbejde er vi klar til at sætte endnu mere fart på, under den forudsætning, at Fødevarestyrelsen er en medspiller i projektet. Ellers kan det ikke lykkes. I 2027 skal tre millioner grise have hele haler. I 2028 skal tallet være mellem fire og seks millioner. Det er en markant omlægning, som vil betyde, at vi er helt i front i EU, når det kommer til at producere grise med hele haler. Det kræver investeringer, management og ny viden, og det er vi klar til at drive.

For det tredje skal der være halm, hø eller wrap i høhække eller på gulv som rode- og beskæftigelsesmateriale i alle stalde bygget efter 2015. Langt de fleste landmænd bruger allerede i dag hø, halm eller wrap som rode- og beskæftigelsesmateriale for grisene, og fremover skal alle grise have adgang til det.

For det fjerde har vi griseproducenter en ambition om at stoppe med kirurgisk kastration 1. januar 2030. Den ambition lykkes kun, hvis vi kan afsætte den danske gris. Derfor igangsætter vi nu et arbejde for at afklare med markederne, hvordan vi kan få det til at ske. I dag kastrerer vi med lokalbedøvelse og smertelindring, men uanset om man bedøver, er kirurgisk kastration et stort indgreb på grisen. Så det vil vi gerne stoppe med i et ansvarligt tempo, hvor markedet kan følge med.

For det femte skal sooverlevelsen øges. Vi er meget utilfredse med udviklingen i so-overlevelsen de seneste år, og derfor forpligter vi os på at øge den gennemsnitlige so-overlevelse, og vise fremgang år for år.

For det sjette skal alle besætninger have en certificeret dyrevelfærdsansvarlig, der via certificeret uddannelse med test skal sikre øget fokus på niveau med arbejdsmiljø. Det sender et klart signal om, at dyrevelfærd er et ledelsesansvar.

Det syvende og måske vigtigste punkt vi vil rejse, er erkendelsen af, at kultur betyder mere end kontrolskemaer. Vi skal insistere på en kultur, hvor dyrevelfærd er kernen af vores produktion. Hvor alle i produktionen reagerer og tager ansvar. Hvor vi deler viden om fejl – ikke for at hænge ud, men for at blive bedre. Den kultur er alvorligt udfordret af den debat om dyrevelfærd i dansk griseproduktion, som vi ser fra nogle individer, aktører og partier lige nu. For udskamning af en hel branche og vores medarbejdere flytter intet. Tværtimod. Det, der flytter er, at vi styrker stoltheden over at arbejde i et erhverv, der er international frontløber både på dyrevelfærd, klima og effektivitet. Det der flytter er, at vi alle i sektoren ved, at vi arbejder for at blive lidt bedre hver dag. Og at vi tør tale om fejl, for det er sådan, vi bliver bedre.

Vi overtog ikke vores slægtsgård for at forvalte status quo. Vi overtog gården for at udvikle den, og for at bringe dansk landbrug ind i en moderne verden, hvor vi kan konkurrere med vores internationale konkurrenter på både økonomi og dyrevelfærd. For at gøre dem bedre, end da vi selv var børn, og for at overlade et endnu stærkere landbrug til næste generation af danske landmænd.

Dyrevelfærd er en forudsætning for en stærk produktion, for hvis ikke vores grise trives, kan vi ikke levere kvalitetskød til markedet. Og uden en stærk position på markedet er der ingen gård at give videre.

Ansvaret er stort. Det er vores. Og vi har tænkt os at løfte det.

Indlægget er oprindeligt bragt i Jyllands-Posten. Se indlægget her