Nu moderniseres beskyttelsen af sten- og jorddiger endelig

Med det nye lovforslag om beskyttelse og administration af sten- og jorddiger, lægges der op til en gennemgribende modernisering af et område, der i årevis har været kritiseret for usikkerhed og unødigt besvær for både landmænd og myndigheder.

Udover nye kort og mere fleksible mulighed for dispensationer med erstatningsnatur eller -diger, er det helt centralt, at der lægges op til, at igangværende sager i kommunerne og kulturministeriet kan sendes til fornyet behandling efter de nye regler.

Forslaget indebærer, at der fremover forvaltes efter et nyt, opdateret og bindende kortgrundlag over beskyttede diger baseret på den faktiske tilstand i 2025. Dermed skal der siges farvel til det gamle kort fra 1992 og upræcise registreringer, og velkommen til et mere retvisende administrationsgrundlag, der giver lodsejere langt bedre overblik. Kortet bliver ikke alene autoritativt – det bliver også dynamisk, så ændringer fremover kan registreres løbende, hvilket gør det lettere for både kommuner og landmænd at vide præcis, hvad der gælder på et givent areal.

Lovforslaget indeholder derudover nye muligheder for fleksible løsninger gennem brug af erstatningsnatur og erstatningsdiger, noget landbruget længe har påpeget som en god løsning for både erhverv og natur. Særligt for diger kategoriseret med lav eller middel kulturhistorisk værdi lægger forslaget op til, at kommunerne kan give dispensation med mulighed for krav om erstatningsnatur eller -dige. Denne mulighed giver landbrugere et langt bedre råderum, fordi ændringer i markdriften ikke nødvendigvis stopper ved tilstedeværelsen af et dige, og en dispensation i højere grad kan blive et spørgsmål om tilpasning frem for afslag.

Denne kombination – et klart kort og nye fleksible værktøjer – skal samtidig medvirke til at skabe en lettere administration for både landmænd og myndigheder. For lodsejerne betyder det færre tvivlstilfælde, mindre risiko for langstrakte sager og større tryghed i den daglige drift. Tilsyn og sagsbehandling forventes at blive enklere, fordi kommunerne ikke længere skal lave tidskrævende vurderinger af vores fælles kulturarv, der nu udføres centralt i Kulturministeriet.

Selvom der med forslaget kommer flere muligheder – især via erstatningsnatur og erstatningsdiger – betyder det ikke, at beskyttelsen af kulturhistorisk værdifulde diger bliver mindre. Diger med høj kulturhistorisk værdi vil fortsat være under stram beskyttelse, men på øvrige diger kan det nye system gøre det lettere at finde balancerede løsninger, som både tilgodeser driften, naturen og kulturarven.

Det nye kortgrundlag giver klare gevinster for landbruget og samlet set er lovforslaget et vigtigt skridt mod en mere moderne og retfærdig administration af digereglerne, som L&F har kæmpet for i flere pr. Det skaber klarhed over, hvad der er beskyttet kulturhistorie, giver bedre værktøjer til fleksible løsninger og gør det muligt at udvikle driften uden at blive mødt af et rigidt system administreret efter forældede og upræcise kort. Moderniseringen betyder samtidig, at landmænd fremover får bedre forudsætninger for at opdage fejl i registreringerne og indgå i dialog med myndighederne tidligt i processen.