Treparten leverer - gør politikerne det samme?

Men skal omlægningen af landbrugsjord lykkes, kræver det et fortsat stort og meget svært stykke arbejde, og at lodsejerne er med om bord. Politiske benspænd truer det gode arbejde. Det er oplagt at bruge valgkampen til at tale om, hvordan vi fjerner dem igen og kommer tilbage på sporet.

Det blev med trepartsaftalen fra juni 2024 besluttet, at der skulle oprettes 23 lokale grønne treparter der skal fungere som hovedmotoren i den ambitiøse arealomlægning. En arealomlægning der skal levere på kvælstof, klima, lavbund, natur og skovrejsning kombineret med en stærk dansk landbrugs- og fødevareproduktion i fortsat udvikling.

De 23 lokale treparter har leveret et solidt fundament for den kommende opgave med realisering af omlægningsplanerne. I dag står vi med 21 ud af 23 lokale potentialeplaner, der er fuldt forhandlede og politisk behandlet. I de sidste to treparter drejer uenigheden sig om nogle enkelte projekter, men de har som helhed leveret på kravet om kvælstof, klima, lavbund og natur.

Torsdag mødtes både nye og fortsættende landbrugsrepræsentanter i de lokale grønne treparter i Vejle til kickoffmøde for 2026-arbejdet. Stemningen var præget af, at en i forvejen svær opgave ikke er blevet nemmere.

L&F-formand Søren Søndergaard har i medier og på kongresser den seneste tid mindet om, at Landbrug & Fødevarer gik med i den oprindelige grønne trepart for at få indflydelse på løsningerne på mange politiske beslutninger, som allerede var politisk aftalt og på vej til at ramme vores erhverv. Fx BNBO’er, CO2-afgift og kvælstofkrav fra landbrugsaftalen i 2021 samt fra vandplanerne.

Også flere lokale folkevalgte har været i medierne de seneste uger med budskaber om, at der er sket et forudsætningsbrud fra politikerne på Christiansborg. Mens landmændene arbejder hårdt og engageret med at levere det, der skal til i den grønne trepart, fylder man yderligere regulering på fra politisk hold, som gør, at landmændenes hårde arbejde går i stå. Det er umuligt at lægge markplaner i blinde, når kompensation ikke er på plads, retentionskortene er usikre, og eksempelvis NUAR-modellerne ikke er ajourført med korrekte tal.

- Grøn trepart og grundvand blev nævnt direkte af statsministeren i sin tale, da hun udskrev valget. Der er naturligvis mange emner i valgkampen, som ikke er klassisk landbrugspolitik: Bolig, skole, pensionsalder, udlændinge, udenrigspolitik. Men landbruget kommer til at fylde, og det har vi da også tydeligt set de seneste dage på dagsordener som gris, dyrevelfærd og sprøjteforbud. L&F er meget aktiv i at reagere i medierne og ved at være direkte i dialog med politikerne og få dem ud i virkeligheden. Det handler både om at øge vidensniveauet og at nuancere debatterne. Ikke mindst i koblingen til grøn trepart. Her skal vi både vise de store indsatser, landmænd har gjort og fortsætter med. Og sætte en dagsorden, hvor vi italesætter de politiske benspænd for arbejdet i de lokale grønne treparter. Og hvordan et nyvalgt Folketing kan arbejde med at fjerne de benspænd igen, siger Peter Ahrenfeldt Schrøder, afdelingsleder i Public Affairs i Landbrug & Fødevarer.

Karen Post Bache, afdelingsleder i Trepartsimplementering i Landbrug & Fødevarer, udbygger:

- Vi ser og så arealomlægninger som en hovedmotor, hvor vi kunne løse flere problemer på hver hektar og dermed bevare mest mulig landbrugsproduktion. Derfor sagde L&F ja til den oprindelige aftale. Desværre er usikkerheden siden blevet massiv med kvælstofaftalen, stadig ukendt kompensation og nu debat om grundvandsparker. Den usikkerhed har politikerne ansvar for at fjerne. Politikerne har et lige så stort ansvar for at levere som landmændene i treparterne. Ellers kan opbakningen smuldre. Når landmænd ikke ved, hvad det betyder for deres kvælstofkvoter, om de lader jord indgå i projekter, og om jord må tælle med via håndsoprækning, så skaber det usikkerhed i et arbejde, som i forvejen er ramt af meget hårde og svære deadlines.

Tiltagende politiske benspænd

Før de politiske benspænd tiltog, var opbakningen til arealomlægningen massiv, og eksempelvis blev der kort tid siden meldt ud, at der i it-systemet MARS nu var 1.100 søgte projekter lagt ind. Fra L&F er prioriteringen af ressourcer til det vigtige og svære arbejde afgørende:

- I Landbrug & Fødevarer opbyggede vi i januar 2025 en afdeling, der alene arbejder med implementering af treparten. Vores opgave er at støtte foreningerne og de lokale repræsentanter med det store arbejde, som sker ude lokalt. Vi hjælper fx med at navigere i de forskellige tilskudsordninger, som er med til at drive den her store arealomlægning, vi ser ind i, fortæller Karen Post Bache og fortsætter:

- En stærk lokal forankring er helt afgørende. Fra Landbrug og Fødevarers side har vi fra dag ét insisteret på, at det er de lokale landbrugsforeninger, der udpeger repræsentanter til treparterne, og at planlægningen skal ske sammen med de mennesker, der kender jorden, vandet og virkeligheden, mener Karen Post Bache.

Det er én ting at tegne en plan. Noget helt andet at føre den ud på markerne. På den anden side af det netop udskrevne folketingsvalg, som også blev debatteret på mødet, skal kommunerne og Naturstyrelsen i 2026 i gang med at realisere hundredvis af projekter. Det er arealer, der har potentiale til at skifte anvendelse fra landbrugsproduktion til at blive lavbundsområder, vådområder eller naturområder. Så en stærk landbrugsproduktion kan bevares på andre arealer.

-Vi kalder det skitseprojekter, det vil sige arealer, der potentielt kan omlægges via arealomlægning. Det er derfor på ingen måde givet, at de arealer, der nu er tegnet ind, konkret bliver til projekter. Der er behov for at have en dialog med lodsejere, som må vurdere, om det er noget, de kan se sig selv i, og om det kan lade sig gøre, fastslår Karen Post Bache.

2030 er ikke langt væk

På landsplan er der peget på omkring 5.000 potentielle projekter. Tempoet i realiseringen bliver afgørende. Jo hurtigere projekterne gennemføres, jo mindre pres fra kvælstofreguleringen vil landmændene opleve.

Der bliver allerede nu i høj grad søgt på de forskellige ordninger, men kommunerne står med en monumental opgave, og politikerne skal sikre, at kommunerne har de rette ressourcer for at nå deadlines, som allerede er meget svære og voldsomt ambitiøse.

-Opgaven er på ingen måde slut nu. Også 2026 og 2027 bliver intense år ude i de lokale treparter. I vores afdeling fortsætter vi selvfølgelig med at understøtte det arbejde, der er i de lokale treparter. Vi kommer til at have fokus på at få fortsat vidensopbygningen hos vores repræsentanter i de lokale treparter. Og vi vil fortsætte med at koordinere og erfaringsudveksle mellem vores repræsentanter. Vi skal holde fast i, at arealomlægningen kun kan lykkes, hvis landmændene er med, og politikerne tager deres ansvar alvorligt.