Vil du have virksomheder, der investerer i dit lokalsamfund?
Af Morten Boje Hviid, adm. direktør, Landbrug & Fødevarer
En formueskat rammer især danske virksomhedsejere og iværksættere, der har formuen bundet i deres virksomheders drift og udvikling. Den bliver derfor i praksis en særskat på danskejede virksomheder – og en rabat til udenlandske ejere. Ønsker vi virkelig at gøre det til en ulempe at være dansk ejer i Danmark?
Umiddelbart kan en formueskat lyde tilforladelig for de fleste danskere. 0,5 pct. er et lille tal. Provenuet skal styrke velfærden. Ingen kan være imod en stærk folkeskole.
Men formueskat er ikke en harmløs skat på nogle få danskeres bankkonti. De danskere, der bliver omfattet af en formueskat, er dem, der ejer virksomheder. Deres formuer er bundet i deres virksomheder. Formuen er maskiner, lagerbygninger, produktionsanlæg og teknologi. Det er de værdier, den næste produktlinje, den næste investering og det næste job i lokalområdet.
Med formueskatten skal der betales skat af de værdier – hvert eneste år. Også de år, hvor indtjeningen udebliver. Også de år, hvor pengene geninvesteres i produktionen.
Og formueskatten rammer kun danske ejere. To virksomheder i samme by – måske endda på samme industrivej – kan ende med at betale vidt forskellig skat til staten, alt efter hvor ejeren bor.
Den danske ejer skal hvert år trække penge ud af sin virksomhed for at betale en skat, den udenlandske ejer aldrig møder. Formueskatten er i praksis en rabat til udenlandske virksomhedsejere i Danmark.
Det er let at gøre formueskat til et spørgsmål om, hvem der har mest. Men det rigtige spørgsmål er, hvem der skal eje de virksomheder, der ligger i hele landet. For det har en betydning for arbejdspladser og dynamiske lokalsamfund over hele Danmark.
Vi har en stærk tradition for lokalt forankret, privat ejerskab. Familieejede virksomheder og danskejede selskaber har gennem generationer skabt arbejdspladser i hele Danmark. De har investeret langsigtet og holdt fast – også i perioder med modvind. Det er blandt andre disse virksomheder, en formueskat vil ramme særligt hårdt.
Det kan mærkes i dagligdagen, hvem der ejer den virksomhed, du arbejder på – eller den virksomhed, der ligger nede for enden af vejen eller i industrikvarteret.
Lokalt forankrede ejere skaber ringe i vandet. De investerer ikke kun, hvor afkastet på papiret er højest, men også der, hvor virksomheden har sine rødder.
De støtter foreningsliv, uddanner lærlinge og engagerer sig i lokalsamfundet. Uanset hvad, så får udenlandske ejere aldrig samme tilhørsforhold til Galten eller Sønderborg som til deres egen hjemby.
Danskejede virksomheder er til stede i alle dele af landet. Uden for de største byer står familier og ejerledere for tre af fire arbejdspladser.
Den danske ejer har tendens til at blive der, hvor virksomheden blev stiftet. Skifter ejerskabet til udlandet, samles funktioner, og prioriteringer ændres. Det kan være rationelt i en global koncern, men det sætter spor – særligt i de mindre byer og i danske landdistrikter.
Formueskatten medfører færre investeringer i den lokale virksomhed. Lærlingepladser forsvinder. Den næste produktionslinje bliver ikke til noget. Forskning og udviklingsfunktioner samles i hovedkvarteret. Også sponsoratet til den lokale håndboldklub ryger sammen med investeringen i den nye kunstgræsbane.
Bor du selv i en by med stærke lokale virksomheder, kan du sikkert selv sætte flere eksempler på listen.
Derfor handler det her ikke om en halv procent i skat. Det handler om, hvem der i sidste ende står med ansvaret for arbejdspladserne og udviklingen i mange lokalsamfund over hele Danmark.
Danmark lever af åbenhed. Udenlandske investeringer er en styrke, og det er ikke et spørgsmål om at vælge dem fra. At man i udlandet kigger sultent på danske virksomheder, er noget, vi skal være hamrende stolte af.
Alternativet ville være katastrofalt. Men et salg til udlandet skal drives af, at den udenlandske ejer ser – og kan indfri – et potentiale i virksomheden, som den danske ejer måske ikke magter.
Med formueskatten risikerer vi, at salget bliver drevet af den danske ejers nød. At udenlandske ejere tildeles en ”formueskatterabat” på deres køb af danske virksomheder. Er det virkelig hensigten?
Særligt i en tid, hvor geopolitisk usikkerhed og skærpet global konkurrence om kapital øger behovet for stabile rammevilkår – ikke en højere beskatning, som kan gøre projekter mindre attraktive at investere i, og således giver mindre mulighed for, at nye virksomheder og arbejdspladser kan vokse frem.
Det er et uomtvisteligt sundt princip, at man finder finansiering for sine politiske forslag. Men formueskat som middel har konsekvenser, der rækker langt ud over en snæver gruppe af mennesker.
Den svækker de virksomheder, der skaber arbejdspladser i hele landet. Den giver udenlandske ejere en fordel, ingen har bedt om. Og den gør det sværere at holde danske virksomheder på danske hænder.
Det er ikke et spørgsmål om, hvem der skal betale mere. Det er et spørgsmål om, hvem der skal eje Danmark.
Underskrevet af: Lars Sandahl Sørensen, adm. dir., Dansk Industri, Brian Mikkelsen, adm. dir., Dansk Erhverv, Jacob Holbraad, adm. dir., Dansk Arbejdsgiverforening, Morten Boje Hviid, adm. dir., Landbrug & Fødevarer, Lars Gert Lose, adm. dir., Finans Danmark, Troels Blicher Danielsen, adm. dir., TEKNIQ Arbejdsgiverne, Jakob Brandt, adm. dir., SMVdanmark, Peter Kofler, formand, Danske Iværksættere, Søren Pind, CEO, Aktive Ejere, Jeppe Møller-Herskind, adm. dir., HORESTA, Karsten Lauritzen, adm. dir., Danske Advokater, Mads Rørvig, adm. dir., Mobility Denmark, Anders Frandsen, direktør, Dansk Skovforening, Svend-Erik Andersen, formand, Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation, Esben Sverdrup-Jensen, CEO, Danmarks Pelagiske Producentorganisation.
Indlægget er bragt i Jyllands-Posten d. 10/03. Du kan læse det her.