SEGES inviterer til webinar om ny regulering
Bliv klogere på arealomlægning og kvælstofregulering torsdag 19. marts kl. 10.30 – og hvad det betyder for din bedrift i praksis.
Hvad betyder samspillet mellem arealomlægningen og den nye, udledningsbaserede kvælstofregulering for din bedrift?
Det kan du blive meget klogere på, når SEGES inviterer til webinar torsdag den 19. marts kl. 10.30. Her sættes der fokus på, hvordan den igangværende arealomlægning hænger sammen med den kommende kvælstofregulering fra 2027 – og hvad du allerede nu skal være opmærksom på i praksis.
I studiet møder du Lisbeth Henricksen, CEO i SEGES Innovation, som får besøg af Asger Petersen, teamleder i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
Sammen sætter de blandt andet fokus på:
- Hvordan arealomlægningen spiller sammen med den udledningsbaserede kvælstofregulering fra 2027
- Trappemodellen for medtalt vådlægningseffekt, og hvordan du anvender den i praksis i 2026
- Dine muligheder for at påvirke reguleringen i et vandopland
Webinaret giver dig indsigt i nogle af de mekanismer, der kommer til at præge dansk landbrug i de kommende år, så du bedre kan navigere i de valg, der er vigtige for din bedrift her og nu.
Har du allerede et spørgsmål eller et emne, du gerne vil have belyst, er du meget velkommen til at sende det ind på forhånd, når du tilmelder dig.
Tilmeld dig her