Status på TFA taskforce arbejdet om flourpesticider

Alternative midler identificeret – nu venter vi på ansøgninger og godkendelser

Som konsekvens af Miljøstyrelsens afgørelser om at tilbagekalde de 33 flourpesticider pga. PFAS-aktivstoffer nedsatte daværende regering v. Miljø- og Ligestillingsministeriet i september 2025 to faglige taskforces, en for kartofler og en for øvrige afgrøder. Det politiske opdrag til de to taskforces var, at myndigheder i samarbejde med erhvervet skulle finde løsninger inden for gældende regler med henblik på at mindske konsekvenserne for det samlede erhverv.

I de to taskforces deltager myndigheder og erhvervet for at kunne forene ekspertise og viden. Erhvervets repræsentanter er udpeget af L&F, og der er deltagelse fra brancherepræsentanter og L&F. SEGES er med som fageksperter. Fra myndighederne deltager Miljøstyrelsen og Miljø- og Ligestillingsministeriet. AU-Agro er udpeget som myndighedsrådgiver, og en repræsentant fra Landbrugs- og Fødevareministeriet deltager som observatør.

Første milepæl har været hurtigst muligt at identificere og prioritere ansøgninger om mulige alternativer til de udfasede pesticider. De mulige alternativer pt er identificeret.

De to nedsatte taskforces har i deres arbejde gennemgået og analyseret mulige alternative bekæmpelsesmidler. Arbejdet har fokuseret på at analysere de udfordringer, som forbuddet har medført, og inden for denne ramme er der indhentet viden fra ind- og udland og fra agrokemiske virksomheder om alternative bekæmpelsesmidler af både i dag godkendte aktivstoffer i Danmark og for tidligere godkendte pesticider. Dertil er der indhentet viden om aktivstoffer godkendt i nabolande.

Erhvervets repræsentanter har på møder i de to taskforces fremlagt diverse spørgsmål til muligheder for godkendelse, udvidet godkendelse, dispensation, mindre anvendelse mm. Miljøstyrelsen har inden for gældende lovgivning og godkendelsesrammer vejledt om muligheder for at få aktivstoffer godkendt til anvendelse samt påpeget de eventuelle udfordringer, som aktivstofferne ville møde ved en sagsbehandling af en ansøgning om godkendelse.

På baggrund af dette arbejde har erhvervets repræsentanter peget på de muligheder, som fagligt vurderes som potentielle løsninger, der i forskellig grad kan reducere tabet i planteproduktionen.

Nu venter vi på, at de agrokemiske firmaer tager stilling til og eventuelt indsender en ansøgning til Miljøstyrelsen, hvorefter det i sagens natur er afgørende vigtigt, at Miljøstyrelsen kan nå at færdigbehandle ansøgningerne i tide set i forhold til tidspunktet for, hvornår flourpesticiderne udfases og de alternative midler kan komme på markedet.

Der udestår dog i en række tilfælde behov for at vurdere alternativernes effektivitet, miljøeffekt og om der er sikker anvendelse i praksis, hvorfor det ikke på forhånd kan siges, om midlerne opnår godkendelse. Alternativerne er i de fleste tilfælde – selv hvis de opnår godkendelse - ikke én til én løsninger.

Erhvervets egne vurderinger er afleveret til Miljø- og Ligestillingsministeriet

I løbet af vinteren har vi desuden fra erhvervssiden og på efterspørgsel fra Miljø- og Ligestillingsministeriet indsendt vores vurdering af midlernes potentiale i de enkelte afgrøder samt et foreløbigt og meget groft skøn af potentialet til at nedsætte nettotabet i marken. Der er tale om et groft skøn, da det afhænger af flere ukendte faktorer såsom effekter af alternative midler, ændrede behandlingsstrategier, udvikling af resistens mv.

Endvidere har vi fra erhvervssiden indsendt forslag til en analyse af udfordringer med bekæmpelse af skadedyr i landbrugs- og gartneriafgrøder. Muligheden for at bekæmpe skadedyr er nemlig en selvstændig og yderst kritisk problemstilling relateret til udfasningen af fluorpesticiderne, da de to tilbageværende midler pt. er under revurdering. Vi risikerer altså at stå uden reelle bekæmpelsesmidler mod skadedyr. Endelig har vi leveret input til yderligere indsatser, som, vi mener, er nødvendige for at sikre planteproduktionen med et længere sigte for øje. For det er helt klart, at på den korte bane, så er det de alternative midler til de udfasede pesticider, der kan reducere konsekvenserne.  I den forbindelse har vi understreget, at det er en forudsætning, at myndighederne sikrer et effektivt godkendelsessystem samt at myndighederne koordinerer på tværs og mellem lande for at sikre vidensdeling, effektivitet og prioritering af ansøgninger mv. Herudover har vi pointeret, at der skal sikres muligheder for investering i teknologiske muligheder fx gennem teknologipuljen (som utroligt nok er sat på pause netop i år). 

Herudover peger vi på, at der er behov for fjerne barrierer i de dele af lovgivningen, som spænder ben for fx at udnytte potentialet i præcisionsteknikker, biologiske midler og fuld udnyttelse af IPM værktøjskassen, og vi foreslår indsatser relateret til forsøg og afprøvning af teknologi, dyrkningsstrategier og nye midler, så vi hurtigere kan få nye metoder i brug.

Endelig foreslår vi, at der findes finansiering til udvikling af nye koncepter såsom et skimmellaboratorium som innovationsmotor for nye forebyggende strategier og et nationalt center på skadedyrsområdet for at kunne håndtere dette i landbrugs- og gartneriafgrøder i fremtiden. Slutteligt foreslår vi, at der udvikles et ’state of the art’ overvågnings- og beslutningsstøttesystem, der kan komme alle landmænd og rådgivere til gavn i fremtiden.  

Next step – vi afventer ny regering

Vi står nu overfor det videre arbejde i de to taskforces, og har, med nævnte indspil til Miljø- og Ligestillingsministeriet, allerede bidraget med kvalificerede bud på løsninger, også på den længere bane. Dog har taskforce arbejdet været sat på pause, siden der blev udskrevet valg til Folketinget, og arbejdet kan først genoptages, når en ny regering er på plads og har taget stilling hertil. 

Indtil en ny regering er på plads følger vi løbende op på, om der er midler, der er på vej til at blive godkendt.