L&F presser på i EU om miljøgodkendelser til husdyrbrug
L&F har målrettet skabt dialog og fagligt grundlag i arbejdet med fælles rammer for miljøgodkendelser til større svine- og fjerkræbrug.
IE-direktivet sætter rammerne for miljøgodkendelser og udledninger fra større virksomheder og husdyrbrug i EU. Som følge af direktivet skal der udarbejdes konkrete krav til de forskellige brancher, herunder fødevarevirksomheder og husdyrbrug. L&F har arbejdet målrettet for at skabe dialog og et stærkt fagligt grundlag i processen med at udlægge de fælles rammer for miljøgodkendelser til større svine- og fjerkræbrug.
Når der skal udstedes miljøgodkendelser, bliver det gjort i rammerne af BAT-konklusioner – dvs. de bedst tilgængelige teknikker. Det er en del af IE-direktivet, som er den centrale lovgivning inden for industrielle emissioner. Eftersom ikke alle brancher er ens, samler man konklusionerne i et branchespecifikt dokument – et BREF-dokument, der står for BAT reference document.
Som noget nyt er husdyrbrug ikke længere omfattet af den traditionelle proces, hvor de branchespecifikke BAT-konklusioner fastlægges.
Husdyrbrug undergår en hurtigere og mindre tung proces udformet som såkaldte UCOL’s, der står for “uniform conditions for operating rules for livestock”. Dokumentet vil i sidste ende fastlægge, hvad den bedst tilgængelige teknik er for større fjerkræ- og svinebrug på europæisk plan.
Vigtig viden fra virkeligheden
EU-Kommissionen sørger for en udveksling af oplysninger mellem medlemsstater, berørte sektorer, grønne organisationer samt Kommissionen selv. Det sker, inden de ensartede betingelser for driftsregler fastlægges. L&F spiller i denne proces ind med vigtig viden om danske produktionsforhold og anvendte teknikker, så de fælleseuropæiske regler kan skabe mere lige konkurrencevilkår for danske husdyrproducenter, der er underlagt en af de hårdeste miljøreguleringer i EU, fortæller Anette Christiansen, miljøchef i L&F, og fortsætter:
Det er en bred vifte af data, der indhentes i denne proces. Der kigges på bl.a. emissions- og miljøpræstationsniveauer for anlæg og anvendte teknikker, man gør status over nuværende benyttede teknikker og undersøger nye teknikker. Det er derfor rigtig vigtigt, at vi spiller ind med konstruktive og faglige indslag.
Dansk fingeraftryk på europæiske retningslinjer
Konklusionerne af arbejdet bliver til i en arbejdsgruppe, hvor der ligger en opgave i at skabe opmærksomhed på danske ideer og teknologi – men også mulige problemstillinger:
Det er Kommissionen, der i sidste ende fastsætter, hvad der er de bedst tilgængelige teknikker for de store husdyrbrug, og denne revision er vigtig ift. emissionsniveauer og inklusion af nye teknologier. Det er essentielt, at vi arbejder målrettet for at sætte fingeraftryk i de retningslinjer, da vi gerne vil sikre fair konkurrence og den mindst mulige administrative byrde for vores medlemmer. Det gør vi ved at spille ind med vores grundige faglighed og ændringsforslag, fortæller Anette Christiansen og uddyber:
Målet er at sikre den bedst mulige balance mellem en stærk produktion og hensyntagen til miljø og klima. Begge dele kan lade sig gøre til gavn for alle. Konkret spiller vi ind gennem en række møder med andre EU-lande og organisationer i forbindelse med, at reglerne for husdyrbrugene nu skal revideres.
Vigtigt arbejde forude
Kommissionen skal senest september 2026 vedtage en gennemførelsesretsakt, der erstatter den eksisterende BREF for husdyrbrug med henblik på at fastsætte ensartede betingelser for driftsreglerne for større svine- og fjerkræbrug.
Arbejdsgruppen er på nuværende tidspunkt ved at gennemgå og kvalitetssikre den data, medlemslandene har spillet ind, som skal danne grundlag for de endelige fælles driftsregler. De endelige regler træder i kraft i 2030 for de største husdyrbrug, og alle bedrifter ned til grænsen er omfattet i 2032.
Igennem hele processen er det essentielt for L&F, at vi sikrer lige konkurrencevilkår for vores virksomheder. Vi vil gerne sætte aftryk i forhandlingerne, og vi arbejder fortsat intenst for at være en del af samtalen om retningen for miljøgodkendelserne i EU, afslutter Anette Christiansen.