Landmænds idéer i centrum i nyt innovationsprojekt
Der findes mange gode ideer blandt danske landmænd – de er i fokus i projektet Landmandsdrevet innovation.
Gode ideer skal afprøves. Det er tankerne bag projektet Landmandsdrevet Innovation, et nyt projekt, hvor landmænds egne idéer danner udgangspunkt for udvikling og afprøvning af løsninger til fremtidens planteavl. Formålet er at skabe et forum, hvor de kan dele erfaringer og viden:
-Det er en unik mulighed for landmænd til at deltage i et netværk med masser af faglig sparring og vidensdeling, og hvor det er deres egne idéer, der kommer i centrum for udviklingen, siger Henrik Kruse Rasmussen, der er projektleder for Landmandsdrevet Innovation og projektkonsulent hos Agrovi.
I januar og februar afholdes der informationsmøder flere steder i landet. Her kan alle interesserede landmænd høre mere om projektet, mulighederne for deltagelse og hvordan idéer kan udvikles og afprøves i praksis – fra lav- til højteknologiske løsninger. Projektet er støttet af Novo Nordisk Fonden med 23 millioner kroner og køres i et samarbejde mellem regionale rådgivningsselskaber samt Teknologisk Institut og Agrovi.
19/1:
Velas, Viborg, 19/1 kl. 09.30-11.30.
Velas, Horsens, 19/1 13.30-15.30.
20/1:
VKST, Nykøbing Falster, Agrovej 1, Nykøbing Falster, kl. 09-11.
VKST, Sorø, Fulbyvej 15, Sorø, kl. 13-15.
21/1
Spiras, Vojens, Billundvej 3, 6500 Vojens, kl. 15-17
28/1:
Agillix, Brønderslev, Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev.
29/1:
Spiras, Gråsten Landbrugsskole, Fiskbækvej 15, 6300 Gråsten, kl. 15-17
30/1:
Agillix, Aalborg, Hobrovej 437, 9200 Aalborg SV.
2/2:
Patriotisk Selskab, Dalum Landbrugsskole.
- Du kan tilmelde dig og læse meget mere HER