Lempede staldkrav giver nye muligheder

Der er grund til at rose landbrugs- og fødevareministeren for at gå den pragmatiske vej, så flere kvægstalde kan bruges efter skæringsåret 2034. Vel at mærke, hvis de ombygges og tilpasses, så velfærden samlet set opretholdes på det ønskede niveau. 

Vi har i flere år arbejdet for at påvise og illustrere, at det langt fra altid er nødvendigt fuldstændigt at udfase ældre, men ellers velfungerende staldanlæg. I mange tilfælde kan landmænd med forholdsvis beskedne ombygninger give staldene nyt liv uden at gå på kompromis med dyrevelfærden. 

Kravene til staldene er fra 2010, og overgangsordninger udløber i 2034. Mange bygninger bygget før 2010 vil fortsat være i en stand, så de kan benyttes efter 2034. Det er godt for bæredygtigheden i kvægsektoren, hvis landmænd kan bruge eksisterende bygninger frem for at bygge nyt.

Ministeren har selv peget på, at et større areal per ko kan kompensere for, at gangarealer er smallere, end lovgivningen foreskriver. Og at et udeareal kan tælle med i totalarealet.

Lempelserne giver nye muligheder til mange kvægbrugere. For anslået 70 procent af de eksisterende stalde vil ikke kunne klare 2034-reglerne, som de så ud før ministerens initiativ.

Nu er der i stedet i mange tilfælde mulighed for at tilpasse sig ud af udfordringerne gennem om- eller tilbygning. De nødvendige investeringer bliver langt mindre.

Det kommer mange etablerede producenter til gavn, og det åbner også vejen for, at flere unge landmænd kan komme i gang som selvstændige. Flere vil kunne løfte finansieringen, når de nuværende bygninger fortsat kan bruges.

Lempelserne er et godt eksempel på, hvad vi har brug for fra politikerne. Tiltag med udgangspunkt i de virkelige problemstillinger og fokus på løsninger, der i praksis sikrer høj kvalitet på alle parametre, samtidigt med at der rækkes en hjælpende hånd til erhvervet.

Den tilgang må gerne sprede sig til andre grene af forvaltningen af vores erhverv.