Nyt bedriftsbegreb i konditionalitetskontrollen
Som en markant skærpelse vil SGAV på konditionalitetsområdet nu til at kontrollere og sanktionere på tværs af landbrugsvirksomheder (CVR-numre).
Det vil betyde, at der vil blive set på tværs af landbrugsaktiviteter, hvis disse anses som ”tilknyttet hinanden”, og at der derfor vil blive foretaget støttereduktioner på tværs af CVR-numre. Senest har vi i et høringssvar af 19. januar 2026 på det kraftigste opfordret styrelsen til at tilbagerulle denne voldsomme skærpelse.
Det vil potentielt få vidtrækkende konsekvenser for erhvervet, at virksomheder fremover ses som én bedrift, hvis den samme person har bestemmende indflydelse over virksomhederne og den måde bedrifterne organiseres på. F.eks. vil en overtrædelse på én virksomhed føre til støttetræk på tværs af koncernen. Potentielt risikerer det at trække tæppet væk under hele den måde, vi juridisk organiserer landbrugsbedrifter på i Danmark.
Praksisstramningen gælder alene for konditionalitet (tidligere kendt under navnet krydsoverensstemmelse) og ikke for andre støtteordninger.
Voldsom L&F-bekymring
I første omgang blev praksisstramningen udskudt
Landbrug & Fødevarer har udtrykt kritik og voldsom bekymring over indførslen af dette nye bedriftsbegreb siden vi først fik kendskab til det i efteråret 2024. Praksisstramningen blev udskudt for hele 2025, men nu vil SGAV ifølge et nyt, supplerende vejledningsafsnit om ”tilknyttede virksomheder” i konditionalitetsvejledningerne, sætte praksisstramningen i værk.
Uforståelig kritik fra Europa-Kommissionen
Det nye bedriftsbegreb indføres ifølge SGAV som følge af kritik fra Europa-Kommissionen. En kritik, der er uforståelig i lyset af, at Europa-Kommissionen end ikke krævede denne alvorlige og principielle stramning ved indførelsen af styrelsens ekstra kontrol af bagvedliggende ejerforhold (den såkaldte omgåelseskontrol) efter Rigsrevisionens kritik i 2021.
Fortsat mange uklarheder
Landbrug & Fødevarer har gjort SGAV opmærksom på, at det pågældende vejledningsafsnit om ”tilknyttede” virksomheder er uklart hjemlet og defineret. F.eks. henvises der under definitionen af, hvad der udgør ”en samlet bedrift” til retspraksis uden dog konkret at henvise til, hvilken retspraksis, der er tale om.