Foto: L&F
SGAV er langt bagefter med sagsbehandlingen af GLM-sager
Efter pres fra L&F har styrelsen nu lovet at nå gennem sagspuklen i 2026. Et bekymrende stort antal sager venter på behandling.
Landbrug & Fødevarer har gennem længere tid kritiseret Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) for alt for lang sagsbehandlingstid på sager om overtrædelser af GLM krav.
Der ligger fortsat sager fra 2023, som ikke er afgjort. Der er tale om en helt urimelig lang behandlingstid – hvor landmanden fortsat står i det uvisse i forhold til, om der skal et træk i landbrugsstøtten som følge af overtrædelsen af et GLM-krav. Derudover kan det være svært at løfte bevisbyrden for konkrete forhold, der er sket i marken for flere år siden.
Bliver behandlet i løbet af 2026
I alt udestår der efter SGAVs oplysninger godt 1.250 sager fra perioden 2023-25, som SGAV nu tilstræber at få behandlet inden udgangen af 2026.
Det drejer sig særligt om potentielle overtrædelser af afgrøderotationskravet (GLM 7), 4 pct. brakkravet (GLM 8 og 10) og krav om fastholdelse af GLM søer og GLM fortidsminder.
Det vides ikke hvor mange af de 1.250 sager, som i realiteten vil medføre støttetræk hos landmændene.
Satellitkontrol afføder stort antal sager
Siden 2023 har EU stillet krav om, at GLM-krav og støtteordninger generelt skal kontrolleres med satellitkontrol, hvis det er muligt. Derfor overgik de ovennævnte GLM-krav også til satellitkontrol i 2023. Da dette betyder, at der reelt er tale om en 100 pct. kontrol frem for – som tidligere – stikprøvekontrol, har det medført en væsentlig forøgelse i antallet af sager. Dette er en væsentlig medvirkende faktor til et stort antal sager på disse krav.
Landbrug & Fødevarer mener, at det generelt skal sikres, at satellitkontrol skal indføres på en måde, så det ikke kompromitterer ansøgernes retssikkerhed, og så der skabes både reguleringsmæssige fordele, højere bagatelgrænser og øget vejledning til ansøgerne. I den forbindelse skal der også ses på proportionaliteten i sanktioner for overtrædelser, da der ikke er behov for, at sanktionerne skal have en afskrækkende effekt, når der er tale om 100 pct. kontrol.
Når vi ser på de GLM-sager, som allerede er afgjort, tegner der sig et billede af, at der er relativt mange ubetydelige overtrædelser som ikke medfører støttetræk. Til gengæld er der også en række sager med høje støttetræk, hvor overtrædelserne bliver vurderet som værende meget høje. Dette stemmer i vores optik ikke overens med principperne om, at kontrollen i højere grad skal være vejledende, og med proportionalitet i sanktionsniveauet.
Landbrug & Fødevarer forfølger dette over for både de danske myndigheder og i forbindelse med revideringen af reglerne for EU’s landbrugspolitik, hvor der kommer nye regler fra 2028.