TV2 har et etisk problem

Kan man som medie udlicitere sin faglige integritet og troværdighed?

Spørgsmålet står tilbage, efter at Østre Landsret mandag afsagde kendelse i en sag, hvor TV2 havde kæret et forbud mod at bringe skjulte optagelser i TV 2-dokumentaren ”Hvem passer på grisene”.

Forbuddet blev ophævet. Men sagen handler om meget mere end det, retten tog stilling til. Den er også presseetisk.

For TV2 og produktionsselskabet Kompagniet overlader i dokumentaren den research, de som fagfolk og tilstræbt objektive, forventes at gennemføre, til aktivister med meget stærke negative holdninger til dansk landbrug. Hvem er så garant for ægtheden af optagelserne og troværdighed?

Hvem kan verificere optagelsernes præcise oprindelse?

Det kan TV2 tydeligvis ikke. Blot et eksempel: Indtil i sidste uge var der et klip med i dokumentaren, som stammer fra en landmand, der aldrig er blevet kontaktet eller gjort opmærksom på, at stationen lå inde med ulovlige optagelser fra hans bedrift, og at de ville blive brugt. 

Når man vil portrættere en virkelighed, skal man have 100 procent styr på fakta og etik i produktionen. Det har TV2 ikke. Det er et kæmpe problem. Ikke bare for de landmænd, medarbejdere og deres familier, der har været udsat for indbrud fra aktivister, og som oplever konsekvenserne, når man bliver hængt ud på landsdækkende TV. 

Men det er også et problem for TV2s seere, der ikke kan stole på, hvad TV2 viser dem. Samtidig kan vi se på sociale medier, at aktivister tolker rettens ord som, at der er fri leg til at bryde ind på vores bedrifter. Og vi ved fra sagen, at Kompagniet har været i gang med at se på kyllinger og køer. Alle landmandsfamilier må nu leve med en kæmpe utryghed.

TV2 har ikke brudt ind i stalde og lavet optagelser. De ved derfor ikke, hvor optagelserne stammer fra, eller hvordan de er blevet til. De har kun aktivisternes ord for det.

Det er et stort problem. For landmændene. For TV2. For seerne. Og for vores samfund, hvis det er den måde vi skal debattere med hinanden i fremtiden