Ændringer til håndsoprækningsmodellen på vej

Efter at Landbrug & Fødevarer har påpeget en række problemer med den såkaldte håndsoprækningsmodel, der ifølge trepartsaftalen skal anvendes i de områder, hvor der er størst kvælstofindsatsbehov, har minister for grøn trepart, Jeppe Bruus, besluttet, at der skal ske forbedringer af modellen. Det forventes, at ministeriet vil melde mere konkret ud om dette senere i februar måned.

De ændringer, der forventes at komme til at ske, er blandt andet følgende:

• Arealer med 4 pct. brak (GLM 10) beliggende i skitseprojekter i særligt udfordrede vandoplande kan indgå som medtalt vådlægningseffekt i vandoplandets regulering fra 2027. For at effekten kan tælle med, skal der udarbejdes en hensigtserklæring. Det kommer til at ske på samme vis som der skal udarbejdes en hensigtserklæring for arealer, hvor der er søgt midlertidig ekstensivering, hvor vådlægningseffekten skal medtælles. For at opretholde denne vådlægningseffekt, når 4 pct. kravet bortfalder i 2027, skal der søges enten midlertidig ekstensivering eller permanent ekstensivering til arealerne.

OBS! Det er særligt vigtigt at være opmærksom på denne ændring, da det kan have betydning for din ansøgning om EU-tilskud på din bedrift i 2026.

• § 3 arealer med vådlægningspotentiale i 2026 kan få medtalt vådlægningseffekt. Der vil ikke blive stillet krav om at udarbejde en hensigtserklæring. For at opretholde vådlægningseffekten skal der søges om permanent ekstensivering på arealet i 2027, eller arealet skal ekstensiveres gennem vådlægningsordningerne.

Helt centralt at det er muligt at række hånden op

For Landbrug & Fødevarer er det helt centralt, at det i forhold til den kommende kvælstofregulering bliver muligt for landmændene at byde ind med ekstensivering af alle de arealer, der ligger i skitseprojekterne i MARS forud for, at skitseprojekterne bliver gennemført. Den såkaldte håndsoprækningsmodel. Fordelen ved dette er ifølge trepartsaftalen, at det bliver muligt at indregne den fulde kvælstofeffekt af det kommende projekt i de områder, hvor der er størst indsatsbehov. Det vil sige, at det bliver muligt at medtælle vådlægningseffekten. Det kan derfor få stor betydning for reguleringsniveauet i det enkelte vandopland gennem de kommende år.

Udfordringen er blandt andet, at der er begrænsninger på, hvilke arealer der kan indgå i de to tilskudsordninger permanent ekstensivering og midlertidig ekstensivering, som landmændene skal søge ind i for at række hånden op. Derfor er det pt. ikke muligt med håndsoprækning på alle arealer beliggende i skitseprojekterne.

Landbrug & Fødevarer har kæmpet for at få forbedret den konkrete model for, hvordan det såkaldte håndsoprækningsprincip, som blev aftalt med trepartsaftalen, skal fungere i praksis. Dette har Landbrug & Fødevarer påpeget overfor minister for grøn trepart, Jeppe Bruus og gennem løbende dialog med Trepartsministeriet og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

Jeppe Bruus har nu besluttet, at der skal ske forbedringer af modellen. Det forventes, at ministeriet vil melde mere konkret ud om dette senere i februar måned.

Desværre er det ikke alle udfordringer, som er blevet løst. For eksempel findes der ingen konkret mulighed for at opnå håndsoprækning på arealer der først ekstensiveres fra 2027.

Yderligere forventede justeringer

Derudover vil vandoplande, der i dag er kategoriseret som særligt udfordrede vandoplande, men som ved genberegning af datagrundlaget måtte ændre kategorisering, fortsat have adgang til modellen for medtælling af vådlægningseffekt. Samtidig vil arealer i evt. nye særligt udfordrede oplande – efter opdateret status medio 2026 - kunne få adgang til at medtælle vådlægningseffekt, hvis forudsætningerne herfor er opfyldt.

Det er desuden varslet, at der vil blive set på at lave yderligere forbedringer af ekstensiveringsordningerne til 2027.