Hvem bestemmer hvad der er rigtig og forkert natur?

Bølgende kornmarker er for de fleste af os danskere en del af naturen.

Påstanden er ikke min, men stammer fra filosoffen Hans Fink, der har arbejdet med naturen og vores syn på den.

Jeg kom til at tænke på Hans Finks arbejde, da jeg for nyligt læste en analyse fra Tænketanken Frej. Frej har spurgt 1.512 unge i alderen 15-35 år fra hele landet, hvad deres opfattelse af natur er. Her betegner knap halvdelen både en gul rapsmark og en kornmark som dansk natur. Hele 80 procent mener endda, at landbruget i nogen til meget høj grad er en del af naturen.

Altså et natursyn, der flugter meget godt med Hans Finks observation.

Det er tankevækkende for mig, at tænketankens direktør, Marie-Louise Boisen Lendal, ser dette som problematisk. Hun mener om de unges svar: »Det siger noget om, hvor stærkt det opdyrkede landskab har præget vores blik«.

Man må altså forstå, at de unge er forkert på den. Deres natursyn skal tilrettes til, hvad Marie-Louise Boisen Lendal ser som ’rigtig natur’. Formentlig noget, der er helt upåvirket af menneskelig aktivitet.

Det er et synspunkt, man godt kan anlægge. Det anfører Hans Fink også.

Men det er ikke et synspunkt, der har større værdi eller rigtighed, end hvad de unge har givet udtryk for i Frejs analyse. Reaktionen fra Frejs direktør er måske mest af alt udtryk for, at hun selv sidder fast i et stivnet natursyn.

Jeg håber, vi fremover kan have en mere fordomsfri debat om natur og naturværdier i Danmark.

Hvor vi kan tage udgangspunkt i det åbenlyse, at Danmark er et land, der er som skabt til at opdyrke, og at vi derfor har gjort det i århundreder, for at brødføde os selv og vores naboer. Mens andre lande har masser af arealer, der egner sig perfekt til at henligge som natur.

Det kunne bidrage til at flytte den mærkelige debat om, at 62 procent af Danmark er opdyrket, et lidt mere kvalificeret sted hen.