Case: Pyrolyse kan reducere landbrugets klimaaftryk markant
Innovationen spirer i dansk landbrug. Ved hjælp af pyrolyse kan vi omdanne halm til klimaneutralt flybrændstof.
Danmark og verden står over for en kæmpe opgave med at indfri sine klimamålsætninger. Teknologier, der kan sikre fangst og lagring af CO2 (CCS), er en vigtig brik i indfrielsen af de klimapolitiske mål. Ikke mindst i landbrugsaftalen, hvor der er en ambition om, at pyrolyseteknologien årligt skal optage 2 mio. ton CO2e for fødevareerhvervet i år 2030.
I landbruget kan vi bidrage med en konkret løsning i form af at bruge overskudshalm eller restfibre fra biogas til at lave biokul og grønne PtX-løsninger. Men hvordan fungerer pyrolyseteknologien egentlig? Bliv klogere herunder.
Stort klimapotentiale med pyrolyse
Ved pyrolyseteknologien mindskes klimaudledningen konkret ved, at halvdelen af kulstoffet fra landbrugets overskudshalm og rest-fibrene fra biogasanlæggene ikke havner i atmosfæren som CO2, men i stedet bindes i biokul. Samtidigt kan der skabes grønne PtX-løsninger til bl.a. transportsektoren, herunder til flybrændstof.
Pyrolyseteknologien har potentiale til at kunne give en reduktion i klimaudledningerne på op til 1,26 mio. tons CO2e pr. år frem mod 2030. Det viser beregninger foretaget af SEGES Innovation for Landbrug & Fødevarer.
Læs mere i vores 2030-klimaplan her
For at minimere klimaudledningen fra landbruget er det centralt at binde kulstoffet i jorden. Planter består for en stor del af kulstof, som de får i form af CO2 fra atmosfæren. Når planterne vokser om foråret, falder CO2-indholdet i atmosfæren, fordi en del af kulstoffet bindes i planterne. Når planterne taber bladene eller dør om efteråret, rådner plantematerialet, og så går kulstoffet tilbage til atmosfæren igen som CO2. Det sker også når overskudshalmen nedpløjes, og når restfibre fra biogas, der er udvundet fra gylle, forbrændes i motorer eller i gasfyr. Med pyrolyse vil forrådnelsen af plantemateriale som halm ikke ske, da plantematerialet og restfibre fra biogas ikke når til en forrådnelsesproces, men i stedet bliver pyrolyseret.
Pyrolyseteknologien sikrer, at halvdelen af kulstoffet fra landbrugets overskudshalm og restfibre fra biogas ikke går tilbage til atmosfæren.
Når biomasse, som f.eks. halm, omdannes til gas og olie i en pyrolyseproces giver den et restprodukt, som kaldes for biokul, biokoks eller biochar. I stedet for at kulstoffet går tilbage til atmosfæren, bindes det i biokul og omsættes ikke til CO2 i op mod 500 – 1000 år.
Med den nye metode vil 50 % af kulstoffet være bundet i jorden, og biokullene øger landbrugsjordens frugtbarhed og som gødning. Det skyldes, at det øgede kulstof i jorden er med til at fastholde næringsstoffer i jorden, og bremser nogle af de processer, der medfører udvaskning og gasformige tab af kvælstof. Derudover indeholder biokul en del plantetilgængeligt fosfor.
Flere virksomheder er godt i gang
Vi er allerede godt på vej. Stiesdal A/S, Dall Energy, Frichs Pyrolysis og AquaGreen fik i 2022 grønt lys fra Energistyrelsen til at sætte gang i en række pyrolyseprojekter, der skal bidrage til reduktioner i landbruget samtidig med at der produceres grøn energi. Tilsammen modtager projekterne 194 mio. kr. fra Pyrolysepuljen, der er målrettet udvikling af teknologier, der skal fremme grøn omstilling af dansk landbrug.
Se mere om pyrolyseteknologien og Stiesdals SkyClean-teknologi herunder.
Landbrug & Fødevarer har desuden stiftet et pyrolysenetværk af danske virksomheder bestående af Dall Energy, AquaGreen, Frichs Pyrolysis og Stiesdal SkyClean. Formålet med netværket er at drøfte de fælles barrierer, som virksomhederne møder på vejen mod at sikre storskalaimplementering og kommercialisering af pyrolyseteknologien.