Globalt udgør vi en promille — men vi kan flytte procenter, hvis vi udvikler os
En stadig mere effektiv fødevareproduktion er nødvendig for både at levere på stigende efterspørgsel og nedbringe udledningen af drivhusgasser.
På det punkt er Danmark allerede i dag et foregangsland. Vi har i mange år haft en effektiv fødevareproduktion og har siden 1990 sænket udledningerne per produceret enhed (liter/kg) med 34 pct.
Animalske produkter spiller en afgørende rolle – det skal vi tage alvorligt
Frem mod 2030 vil der globalt være stigende efterspørgsel på animalske produkter. De animalske fødevarer bidrager med vigtige næringsstoffer til en sund og varieret kost, og den voksende middelklasse i blandt andet Asien og Afrika efterspørger i stigende grad kød og mejeriprodukter. Det skal vi forholde os til og tage alvorligt. Det er afgørende, at der også sker en bæredygtig transformation af den globale animalske produktion.
Produktionen af mejeriprodukter og grisekød er blandt de varekategorier, hvor Danmark har den højeste specialiseringsgrad, og hvor den store produktionsvolumen danner grundlag for en stærk innovation og udvikling. Helt konkret forventer FAO/OECD, at den globale produktion af rå mælk vil stige med 23 pct. det kommende årti. Det vil dermed være det hurtigst voksende marked inden for animalske proteiner.
Antallet af køer forventes at stige med 14 pct. Den vækst vil især ske i regioner, hvor køerne i forvejen giver meget lidt mælk. Det gælder Afrika syd for Sahara og i store mælkeproducerende lande som Indien og Pakistan. Grisekød vil udgøre 38 pct. af den fremadrettede vækst i den globale produktion af kød, og selve produktionen af grisekød forventes at stige med 17 pct. frem mod 2031. Derfor er det nødvendigt, at vi i fremtiden bidrager til, at effektiviteten i produktionen stiger inden for den animalske sektor.
En mere plantebaseret kost
En grønnere kostsammensætning vil også bidrage til den samlede grønne omstilling af vores fødevareproduktion. Særligt i den vestlige verden vil og skal vi have mere grønt på tallerkenen. Af samme grund har landbrugs- og fødevaresektoren i Danmark sat gang i en række initiativer, der skal styrke de plantebaserede fødevarer i Danmark.
Den plantebaserede værdikæde skal udvikles og optimeres på samme måde, som den animalske er blevet det i mere end 100 år. Det gælder, uanset om vi taler om plantebaserede erstatningsprodukter for animalske produkter, udvikling af nye sorter eller nye teknologier til produktion af ingredienser.
Den plantebaserede værdikæde skal udvikles og optimeres på samme måde, som den animalske er blevet det i mere end 100 år.
Det er nemt at sige, at alle skal spise mere grønt. I praksis er det en del sværere at ændre de daglige kostvaner. Det kræver derfor en samlet indsats at flytte forbruget så meget, at det kan aflæses i klimaregnskaberne. Der skal sættes ind bredt med alt fra forskning og udvikling, videre til forarbejdning af produkter og afsætning og kampagner.
Det markedsmæssige udgangspunkt for plantebaserede fødevarer er endnu relativt lille, og de kulturelle barrierer for ændrede kostvaner er tilsvarende store – i Danmark, men nok i endnu højere grad i den del af verden, vi eksporterer til. Til gengæld vil der være reduktioner at hente særligt efter 2030, hvis der sættes midler af til at udvikle plantebaserede alternativer, som er konkurrencedygtige internationalt og nemme at gå til i det daglige.
Ja til CO2e-reduktioner – nej til udflytning af produktion
Ingen kan ignorere den stigende efterspørgsel på fødevarer, og ingen kan ignorere klimakrisen. Vi adresserer begge. Vores mål er at tage hånd om CO2e-reduktionerne her i Danmark fremfor at eksportere udfordringerne til udlandet. Danmark ligger optimalt i forhold til dyrkning af en lang række afgrøder. Vi har frugtbar jord, og klimaet byder på både tilstrækkeligt vand og gode temperaturer. Mange lande har ikke samme produktive landbrugsjord og gunstige klimaforhold, og deres fødevarebehov er helt grundlæggende afhængigt af import fra lande som Danmark.
Ingen af de 49 lande i Afrika eller 14 lande i Mellemøsten har en reel eksport af hvede, majs og ris. De fødevareproducerende lande er helt afgørende for den globale fødevareforsyning. De sikrer, at vi kan flytte fødevarer fra overskuds- til underskudsregioner.
I et scenarie, hvor alle 36 lande, der i dag er nettoeksportører af korn, kun producerer til sig selv, vil der mangle 400 mio. tons korn på verdensplan. Derfor skal vi gøre vores produktion effektiv og udvikle klimaeffektive teknologier.