Landbrug & Fødevarer, 3F Den Grønne Gruppe og Landdistrikternes Fællesråd er gået sammen om et fælles udspil, der skal sikre de bedste forudsætninger for vores landdistrikter. For det er sammenhængskraften lokalt, der skaber balance nationalt.
Grøn vækst, lokalt
Den grønne omstilling er i fuld gang, og i landdistrikterne er den afgørende for vitaliteten og for Danmarks bæredygtige udvikling. En stor del af Danmarks grønne omstilling bliver nemlig implementeret i vores landdistrikter, der lægger jord til blandt andet vedvarende energianlæg og landbrugsproduktion. Hvordan vi lykkes med vores grønne ambitioner og omstilling er derfor tæt forbundet med velfærden og trivslen i vores landdistrikter.
En central del af denne omstilling er at fastholde og udvikle de kompetencer, der kan sikre den fortsatte fremdrift. Det vil ikke kun styrke den lokale økonomi, det vil også skabe nye jobmuligheder og tiltrække flere beboere og arbejdere til yderkommunerne.
Derfor skal vi tænke i økonomiske incitamenter, der kan hjælpe virksomhederne i landdistrikterne til at investere i grøn teknologi, infrastruktur og mere moderne erhvervsbygninger og produktionsfaciliter.
Praktiske muligheder, reel læring
Stærke uddannelsesinstitutioner og uddannelsestilbud er et bærende fundament for livet i vores landdistrikter.
For de lokale uddannelsesinstitutioner skaber både liv og aktivitet i landdistrikterne - og så er de med til at opretholde en vigtig balance mellem land og by i Danmark, hvor vi sikrer, at man også fremover har fundamentet for et godt liv udenfor de store byer. Med finansloven for 2024 besluttede regeringen med et bredt flertal at afsætte midler til at videreføre det forhøjede udkantstilskud i perioden 2024-2027. I Landbrug & Fødevarer, 3F Den Grønne Gruppe og Landdistrikternes Fællesråd mener vi ikke, at de afsatte midler er tilstrækkelige. Udkantstilskuddet bør desuden udvides til også at gælde erhvervsskoler i landdistrikterne.
Det er ikke alle unge mennesker, der har muligheden for at følge de traditionelle uddannelsesveje. Faktisk fremgik det af Beskæftigelsesministeriets ”Status på arbejdsmarkedet” fra februar 2024, at cirka 43.000 unge mellem 15 og 24 år ikke har noget job og ikke er i gang med en uddannelse.
Fysiske, psykiske eller sociale udfordringer kan stå i vejen for, at disse unge kan gennemføre et almindeligt uddannelsesforløb. Det skal vi som samfund kunne rumme. Vi skal tilbyde beskæftigelsesmuligheder og forløb, der giver den tryghed og fleksibilitet, som de har brug for i hverdagen.
Alt dette kan landbruget og de tilknyttede følgeerhverv tilbyde. Og vi har allerede nu rigtig gode erfaringer med unge på kanten af samfundet, der har fundet gejst og mening i arbejdet med både dyr og planter. Eksempelvis har Hjørring Kommune og LandboNord samarbejdet om et beskæftigelsesprojekt i landbruget for ledige unge og voksne. Denne model skal udbredes.
Landdistrikter på skinner
Vores landdistrikter udgør en væsentlig del af Danmarks kulturarv og ressourcegrundlag, og deres bæredygtighed hviler på et blomstrende erhvervsliv. For at sikre vækst og liv i landdistrikterne skal vi understøtte de lokale arbejdspladser. Det vil styrke områdernes økonomi og bidrage til en mere harmonisk og balanceret udvikling på tværs af landet.
Mange bor i dag i byområderne, men med forbedrede transportmuligheder og passende incitamenter kan de tiltrækkes af job i landdistrikterne.
En bedre transportinfrastruktur vil gøre det mere attraktivt for virksomheder at etablere sig eller udvide deres aktiviteter i disse områder. Dette vil potentielt kunne skabe flere jobmuligheder lokalt og give danskerne både lyst og incitament til at bosætte sig i landdistrikterne. Derudover vil det styrke den geografiske balance mellem land og by.
