1. Er landbruget allerede omfattet af en CO2-afgift?
Ja, med aftalen om Grøn skattereform for industri mv. fra 2022 er den del af landbrugets udledninger, der stammer fra fossile brændsler omfattet af en CO2-afgift. Den indfases fra 2025, hvorefter landbrugets eller fødevareerhvervets brug af bl.a. diesel og naturgas, vil være omfattet af en CO2-afgift på 750 kr. pr. kg. udledt CO2 ton.
Læs mere om satserne på Skatteministeriets hjemmeside.
Det er således en myte, at landbruget slet ikke er omfattet af en CO2-afgift allerede i dag.
Den politiske diskussion, der foregår lige nu, handler derfor om en anden, særskilt afgift på udledninger fra landbrugets biologiske processer. Det indebærer fx drivhusgassen metan, der udledes gennem koens bøvser.
2. Flytter produktionen til et andet land, hvis dansk landbrug lukker?
Ifølge en klimafremskrivning fra FAO og OECD vil den globale efterspørgsel på fødevarer stige med ca. 15 % fra 2022 frem til 2031.
Kilde: DCE-rapport nr. 451, DCE: Agriculture (http://envs.au.dk), Danmarks Statistiks Nationalregnskab, EIONET, Central Data Repository: A National emission inventories (CLRTAP).
Kategorien mejeriprodukter vil fx stige med ca. 23 % fra 2022 frem til 2031. Hvis man - hypotetisk set - lukkede hele den danske mælkeproduktion i morgen, ville efterspørgslen på mejeriprodukter stadig eksistere globalt. Det er her lækageeffekten kommer ind i billedet.
Lækage handler om, hvor stor en del af produktionen og dermed også produktionens drivhusgasudledninger, der ville flytte til udlandet, hvis man indførte lovgivning i fx Danmark, der ledte til afvikling af dele af eller hele landbrugserhvervet. Med lækageeffekten følger en bekymring om, at lovgivning om at reducere drivhusgasser i et givent land, kan føre til øget drivhusgasudledning i andre lande.
Hør Bastian, økonom i Landbrug & Fødevarer, forklare nærmere om lækageeffekten i videoen herunder.
3. Hvor mange arbejdspladser giver landbruget anledning til?
I 2022 gav landbruget og de tæt knyttede forarbejdningsvirksomheder anledning til 123.000 arbejdspladser og en værditilvækst på 76 mia. kr. årligt.
Heraf stod landbrug og gartneri for 63.000 af arbejdspladserne.
Når danske landmænd producerer planter og animalske produkter, bliver der også skabt arbejdspladser uden for landbruget. Det gælder bl.a. forarbejdningsvirksomheder som mejerier og stivelsesfremstilling, der udgjorde 26.000 arbejdspladser.
Aktiviteten fra landbruget spreder sig som ringe i vandet og skaber arbejdspladser i andre erhverv uden for primærlandbruget.
Det gælder fx leverancer af varer og serviceydelser såsom dyrlægen og bankrådgiveren, der har landmændene som kunder. Helt konkret beskæftigede 34.000 personer i 2022 sig med produktion af varer og serviceydelser, der realiserer produktionen i primærlandbruget.
4. Hvordan opgøres landbrugets drivhusgasudledninger i det nationale regnskab?
De danske politikere har sat sig nogle ambitiøse mål for, hvor meget vi skal nedbringe vores drivhusgasudledning fra Danmark. For at holde øje med, hvor tæt vi er på det mål, er der løbende behov for at opgøre vores nationale drivhusgasudledning. Det, som vi også kalder for vores klimaregnskab.
Når vi opgør vores drivhusgasudledning, sker det med udgangspunkt i principper, som alle verdens lande er blevet enige om i FN. På den måde kan man sammenligne landes udledninger på tværs.
Her måler man på de samlede udledninger og optag af drivhusgasser, der finder sted indenfor et lands nationale grænser. Det kaldes også for territorialprincippet.
Det betyder, at når vi f.eks. importerer fødevarer som argentinsk oksekød og avocadoer fra Chile, så tæller det ikke med i vores nationale klimaregnskab. Det tæller omvendt heller ikke med i andre landes klimaregnskab, når vi eksporterer danskproducerede fødevarer til dem.
I opgørelserne bliver alt inddelt efter sektorer. Det betyder f.eks., at udledninger fra køer tæller med i landbrugssektorens samlede udledninger. Men det betyder også, at landbrugets produktion af biomasse, der bruges til biogas, bliver godskrevet energisektoren og ikke landbrugssektoren.
Opgørelsesmetoden gør det nemt at sammenligne lande med hinanden og er et vigtigt værktøj, når det kommer til at holde sig opdateret med, hvordan det går med at nå klimamålene i sit eget land.
Men ser man firkantet på opgørelsesmetoden, ville vi i princippet kunne nå de nationale klimamål ved at lukke den danske landbrugs- og fødevareproduktion i morgen og i stedet importere alle vores fødevarer fra udlandet – for så ville udledningerne fra landbrugs- og fødevareproduktionen være forsvundet i de udledninger, Danmark opgør.
Det er selvfølgelig ikke vejen frem, men det illustrerer nogle af de paradokser, der er ved den pågældende opgørelsesmetode.
5. Bliver økologiske landbrug også ramt af en CO2e-afgift?
Økologiske landbrug vil også blive ramt af en høj, ensartet CO2e-afgift. Faktisk kan økologiske bedrifter risikere at blive endnu hårdere ramt end konventionelle bedrifter.
Det skyldes, at flere af de klimavirkemidler, der kan føre til reduktioner på konventionelle bedrifter, ikke kan implementeres på økologiske landbrug som følge af reglerne for økologisk produktion.
Det kan gøre det svært for de økologiske producenter at indfri deres reduktioner, selvom de arbejder hårdt for at blive mere klimaeffektive.
Derfor er det vigtigt, at der i de godkendte klimavirkemidler, som tæller med i de nationale klimaopgørelser, bliver tænkt virkemidler ind, der kan benyttes på økologiske bedrifter.
6. Har landbruget slet ikke reduceret sine udledninger de senere år?
Siden 1990 har landbruget reduceret sine udledninger pr. produceret enhed med 31 %. Men reduktionen kan være svær at få øje på i klimaopgørelserne.
Det er der flere grunde til.
Én af dem er, at mens udledningerne pr. produceret enhed er faldet, er produktionen af flere råvarer, som fx mælk, samtidig steget. Men det kan man ikke aflæse af de nationale opgørelser, da udledningerne ender på samme niveau som følge af den øgede produktion.
Man kan med andre ord sige, at dansk landbrug i dag producerer mere med mindre.
Se mere
Dyrk mulighederne
Der findes en grøn udviklingsvej for landbruget, der konkretiserer de næste skridt på vejen mod et klimaneutralt fødevareerhverv i Danmark. Læs 2030-planen her.
Klimatiltag i erhvervet
Udforsk nogle af de innovative og bæredygtige tiltag, som dansk landbrug og fødevareproduktion har implementeret for at håndtere klimaudfordringerne.
Hvad er CO2?
Når man taler om klimaforandringer, drivhuseffekt, drivhusgasser og global opvarmning, bliver CO2 ofte nævnt. Men hvad er CO2?
Fakta om fødevareklyngen
Fakta om fødevareklyngen udgives årligt af L&F. I publikationen kan du finde de seneste analyser og statistikker om den danske fødevareklynge.