CowSafe - Smittebeskyttelse i kvægbesætningen
Smittebeskyttelse er vigtig i kvægbruget. Det skal du som kvægproducent arbejde aktivt med. CowSafe danner rammen for smittebeskyttelse i din besætning.
Landbrug & Fødevarer Sektor for Kvæg er i gang med at udvikle CowSafe, som bliver kvægsektorens fælles smittebeskyttelsesprogram.
CowSafe udvikles for at mindske risikoen for sygdom i danske kvægbesætninger. CowSafe skaber rammerne for en mere ensartet og effektiv håndtering af smittebeskyttelse på tværs af hele kvægsektoren.
Regler for smittebeskyttelse med udgangspunkt i lovgivningen og forholdene i besætningen
CowSafe tager udgangspunkt i både lovgivning og praktiske forhold i den enkelte besætning og gør det lettere at arbejde systematisk med sunde dyr, bedre arbejdsgange og en stærkere beskyttelse af hele erhvervet.
Programmet bygger på fem centrale fokusområder. Områderne skal danne rammen for arbejdet med tilstrækkelig smittebeskyttelse i din besætning. Kravene angiver smitteveje, der skal brydes. Det er op til dig selv som kvægproducent at finde løsningerne for, hvordan smittevejen brydes i din besætning - gerne sammen med din dyrlæge eller rådgiver.
Se de fem fokusområder, som bliver en del af CowSafe: