Analyse af kilder til ’kødforbrug’ og ’kød til rådighed’
Denne analyse kigger ind i, hvad vi ved om kødforbrug, og belyser de forskellige tilgængelige datakilder med henblik på deres styrker og svagheder.
Ordet ”kødforbrug” kan handle om mange forskellige ting og anvendes generelt i mange forskellige sammenhænge. Ofte bruges ordet dog i forbindelse med et ønske om at kende til mængden af kød, der spises. Vores anbefaling er generelt, at man er påpasselig med at tale om ”kødforbrug” eller ”kødindtag”, hvis der tales om præcise mængder, der spises, da data er behæftet med for stor usikkerhed. Denne anbefaling gælder alene som en begrebsafklaring i forbindelse med opgørelser i eksakte mængder, og er derfor ikke en opfordring til at undgå at tale om kød og brugen heraf. Begrebet ”kødforbrug” kan fx anvendes, når det handler om salg af kød (målt i værdi), kødets rolle i madkulturen, hvilke kødtyper der er mest populære, og forskellige aktørers valgkriterier ved køb af kød.
Der er gjort mange forsøg på at måle kødmængden, der forbruges. I dette notat undersøger vi forskellige kilder nærmere mht. styrker og svagheder. Det afgørende er dog, at man bruger den kilde og den metode, der bedst understøtter, hvad man ønsker at opgøre. Man kan derfor ikke nødvendigvis tale om gode vs. dårlige metoder eller mere vs. mindre præcise kilder. Forskellige kilder og metoder kan anvendes alt afhængig af, hvad man har brug for at vide:
- Mængden af kød til rådighed til forbrug: Denne opgørelse er velegnet, når man har brug for at sammenligne forskellige markeder samt se en overordnet udvikling på makroniveau.
- Detailafsætning til forbrugere: Denne opgørelse er velegnet til at forstå afsætning/udvikling på varegruppeniveau. For salg i detail opgøres både for værdi og mængde. Mængdetallene kan være behæftet med usikkerhed, eftersom noget fersk kød pakkes i butikken og kan have mangelfulde stregkoder. Foruden afsætning gennem detailkanalen opgøres salget af kød i Danmark gennem foodservice-kanalen af Danmarks Statistik. Denne opgørelse er alene på værdi (kr./øre) og siger derfor ikke noget om mængder.
- Forbruger-penetration/frekvens samt demografiske mønstre: Denne opgørelse er velegnet til at opgøre indkøbsadfærd blandt forskellige segmenter og demografiske grupperinger. Her kan anvendes bureauer, der har forbrugerpaneler, hvor al indkøb bliver registreret på produktniveau.
- Indtag af kød pr. forbruger: Denne opgørelse er velegnet til at sige noget om kødforbrug på individniveau, dvs. hvor meget kød den enkelte person faktisk spiser. DTU Fødevareinstituttets nationale kostundersøgelse er her det tætteste, vi kommer på en opgørelse af mængde kød pr. person.