Publikation, 13.december 2021

Grillmiddagen associeres med god smag, duft og fælleskab

Danskerne er glade for at grille. Indenfor det seneste år har 70% af os lavet mad på grillen.

Det er primært om sommeren, at vi tager grillen i brug, men faktisk er der en del forbrugere, som er blevet så glade for at grille, at de gør det hele året rundt. På grillen lægger vi oftest pølser af grisekød, og kyllingebryst, men grillen inviterer også til, at vi spiser andre kødtyper/udskæringer end vi ellers ville gøre, og vi er mere eksperimenterende med grillmaden. Vi forbinder særligt grillmiddagen med god smag og god duft. Men grillen giver os også en fællesskabsfølelse, og ligger op til, at vi sidder længere tid omkring middagen.

De vigtigste indsigter er:

  • Størstedelen af den danske befolkning griller. Konkret er der tale om 70 pct. blandt danskerne i alderen 18-80 år, som har grillet indenfor det seneste år. Det er primært om sommeren, at de danske husstande griller. Dog bliver der også grillet en del i løbet af foråret og hen over året. Der anvendes en lang række forskellige typer af grill, dog mest gas.
  • To ud af tre associerer grillmiddagen med god smag mens halvdelen mener, at det dufter godt. Fire ud af ti forbinder det desuden med fællesskab. Typisk anser forbrugerne grillmiddagen som mere hyggelig, bedre smag og de sidder også længere tid ved middagsbordet. Hos en del forbrugere under 50 år bliver der spist mere kød end normalt. 
  • Udvalget til grill er ifølge forbrugerne størst hos fx Føtex og Bilka, men de fleste handler ind til grillmiddagen i kæder som Rema 1000 og Netto. Generelt mener forbrugerne, at der er et fornuftigt udvalg i supermarkederne. En femtedel af forbrugerne der griller, bliver inspireret til grillmiddagen, når de står i supermarkedet og skal handle ind til grill.

Download hele analysen