Få har en reel betalingsvillighed for særlig god dyrevelfærd

Undersøgelsen tegner et billede af, at der er forskel på, hvor meget forbrugerne tænker over dyrevelfærd og hvor villige de er til at betale mere for særlig god dyrevelfærd. Emnet dyrevelfærd fylder nemlig hos flertallet af forbrugerne på tankeplan, mens virkeligheden ofte bliver, at mange oplever, at særlig god dyrevelfærd er for dyrt.

De vigtigste indsigter er:

• Overordnet set fylder emnet dyrevelfærd i flertallet af forbrugernes bevidsthed. 71 pct. siger de generelt tænker over dyrevelfærd, og halvdelen udtrykker, at de er bekymrede.
• Forbrugerne er prisfølsomme og få udtrykker en reel betalingsvillighed for særlig god dyrevelfærd.
• Når forbrugerne ikke aktivt går efter særlig god dyrevelfærd, begrunder de det med ”at det er for dyrt” og ”dyrene alligevel har det godt”.
• Dyrevelfærd optager flest forbrugere, når de køber kylling, hvorimod flest ikke tænker over det, når de køber mejeriprodukter.
• Når forbrugerne vælger god dyrevelfærd, ser de efter de velkendte mærker: det danske flag, Ø-mærket og friland/fritgående.
• Set med forbrugernes øjne, er god dyrevelfærd lig med, at dyrene kan komme udenfor, har et lavt medicinforbrug og er sunde.
• Sammenlignet med en lignende forbrugeranalyse fra 2016, svarer en stigende andel af forbrugerne ”ved ikke” på 13 udsagn om dyrenes forhold på de danske gårde.

Download hele analysen