Globale samfundstrends og deres betydning for forbruget

Mange af fødevareproduktionens produkter eksporteres til lande både i og uden for Europa. Med brug af data og rapporter fra bl.a. FN’s befolkningsfremskrivninger, Verdensbanken, Euromonitor International og WorldAtlas sætter vi i denne markedsanalyse fokus på fem udvalgte globale, demografiske samfundstrends, som har indvirkning på vores forbrugsmønstre og derfor kan have indflydelse på udviklingen i efterspørgslen efter mad og drikke i de kommende årtier:  

• #1 Flere mennesker på jorden: Flere munde at mætte. FN forventer, at vi når op på omkring 10,4 milliarder mennesker i år 2100, hvorefter det vil stabilisere sig. På 75 år bliver vi altså 23 pct. flere mennesker på kloden, end vi er i dag Det betyder, at der bliver flere munde at mætte, og at presset på jordens ressourcer vil stige. Asien og Afrika står for den største vækst i befolkningstallet frem mod år 2100. Faktisk stiger antallet af mennesker i Afrika så meget, at det i år 2100 vil udgøre over en tredjedel af jordens befolkning, mod 18 pct. i dag. Det betyder, at fødevareefterspørgslen vil stige mest i Asien og Afrika. 

• #2 Gennemsnitsalderen stiger: Vi lever længere og forbruger anderledes. Levealderen stiger globalt, og flere mennesker lever et langt og aktivt liv. I år 2050 forventes verdensborgeren at kunne se frem til at blive 77 år i gennemsnit, og i år 2100 vil dette være steget til en forventet levetid på knap 82 år. Regioner som Europa og Nordamerika ligger højere end gennemsnittet, mens Asien og Afrika ligger lavere. Den voksende middellevetid skyldes både at der fødes færre børn, men også at vi lever længere. En aldrende befolkning vil føre anderledes forbrugerkrav med sig samtidig med, at der bliver færre i arbejdsstyrken til at drive vækst.

• #3 Urbanisering: Flere flytter til byerne. I år 2050 forventes det, at to ud af tre på kloden er bosat i byer - i alt omkring 6,7 mia. mennesker. Urbaniseringen skaber forandringer i forbrugeradfærd, hverdag og mindset. Der vil i byerne være større tilgængelighed af forskelligartede varer og tjenesteydelser, som giver forbrugere et større handlerum og flere muligheder. Vandringen fra land til by vil samtidig føre til et pres på ressourcer i byerne som fx kloakering, veje, affaldssortering og rent drikkevand. Det kan potentielt føre til en større kløft mellem land og by, når flere forbrugere flytter væk fra områder, hvor der produceres fødevarer. 

• #4 Flere husstande med én person: Et mere individualiseret forbrug. Mange steder i verden er det ikke længere så almindeligt at blive tidligt gift og blive sammen resten af livet. Folk bliver senere gift, det er blevet mere acceptabelt at blive skilt, og samtidig kan der være forskel i levetid mellem ægtefæller. På baggrund af dette vil der være et stigende antal husstande med kun én person i alle aldersgrupper i befolkningen. Det former efterspørgslen efter forbrugsvarer og tjenesteydelser tilpasset én-persons husstande. Ifølge Euromonitor var hver femte husstand globalt en én-persons husstand i 2023. I 2040 forventes dette at være steget til hver fjerde husstand globalt (26 pct.) og det er derfor den hurtigst voksende husstandstype. Særligt Asien vil have en voldsom vækst i andelen af én-persons husstande sammenlignet med i dag. 

• #5 Middelklassen vokser: Stigende købekraft… men også økonomisk pres. Globalt vokser middelklassen hurtigere end befolkningen generelt, og Euromonitor forventer, at det allerede i 2030 vil være 64 pct. af jordens befolkning, der hører til middelklassen eller derover. Særligt i Kina og Indien vil der være en betydelig vækst i gennemsnitsindkomst. Det betyder, at flere forbrugere globalt har en disponibel indkomst, hvor de kan forbruge og efterspørge kvalitetsvarer og produkter, der matcher deres personlige præferencer. Trods stigende gennemsnitsindkomst globalt, kan der dog i et land være store forskelle mellem de allerrigeste få og en større gruppe fattige, der knap har råd til mad. Samtidig har de senere års geopolitiske usikkerheder skabt stigende priser på energi og råvarer. Det har ført til en stigning i leveomkostninger i mange markeder, som fører frustration og utryghed med sig. For har man overhovedet råd til at leve – selv om man teknisk set hører til ’middelklassen’?

• Konsekvens: Global efterspørgsel efter fødevarer vil stige. De demografiske samfundstrends fører til en stigende efterspørgsel efter fødevarer. Især i lav- og mellemindkomst-lande, hvor både befolkning og velstand vokser. I OECD-FAO’s seneste Agricultural Outlook rapport forventes mejeriprodukter at stige med over 20 pct. frem mod år 2034, mens kød og fisk også vokser. Fødevareklyngen skal være klar til at imødekomme de forskellige forbrugerbehov for convenience, kvalitet, bæredygtighed – og mad, der smager godt og mætter. Producenter skal være klar til at levere til både voksende markeder og nye forbrugersegmenter, fx seniorer og single-husstande. Det anbefales at investere i innovation og viden, så produktionen kan følge med den globale udvikling i efterspørgsel og samtidig ikke overforbruge plantens ressourcer.

Download hele analysen her