Yngre danskere og børnefamilier har madspildsudfordringer

Mad produceres for, at mennesker kan spise det. Råvarer skal ofte gennem flere forskellige led i værdikæden for at blive til mad. I hvert led foregår der en forædling af maden. Der er brugt ressourcer til produktion, pakning, distribution og til sidst håndtering i supermarkedet. Det udgør et stort ressource- og værdimæssigt tab, hvis maden herefter blot ender som madspild, når det når frem til forbrugerne. Mad er med andre ord kun bæredygtig, hvis den bliver spist. Landbrug & Fødevarer sætter i denne undersøgelse derfor fokus på madspild. Er det noget, som danskerne er opmærksomme på at undgå – og hvor vurderer de selv, at de kan have udfordringer med at undgå at smide mad ud, der kunne have været spist? 

De vigtigste indsigter:

• Det er flere end otte ud af ti danskere, der svarer, at de ”altid” eller ”ofte” undgår madspild i husstanden. Samtidig vil halvdelen af os gerne blive endnu bedre til at undgå madspild fremover. Det peger på, at madspild stadig er et hovedfokus hos danskerne. Vigtigste motiver for at undgå madspild er, at man sparer penge, men knap halvdelen peger samtidig på, at det giver en mindre belastning af klima og miljø.
• Alligevel kan det dog godt knibe med at undgå madspild i dagligdagen. 41 pct. oplever at må smide mad ud minimum én gang om ugen. Brød, rå grøntsager, pålæg og rester fra middagsbordet er typisk det, som danskerne oplever at må smide ud. De hyppigste årsager til madspild er, at maden er blevet dårlig, at man ikke bruger hele råvaren, at holdbarhedsdatoen er overskredet, eller at man havde glemt, at man havde maden. For 23 pct. opstår der madspild, hvis ugen forløber anderledes end planlagt.
• Yngre danskere smider mere mad ud. Jo ældre man er, jo mindre synes madspild at være en udfordring. Typiske årsager blandt yngre danskere er, at maden er blevet dårlig, har overskredet holdbarhedsdatoen eller har stået ude for længe.
• Madspildet er dog størst, jo flere personer i husstanden, man er. Dette peger på, at der er et socialt element forbundet med dét at have madspild. Når man skal tage hensyn til andre end sig selv og planlægge måltider til andre, kan der opstå madspild, når man ikke på forhånd kan forudse andres appetit og smagspræferencer på dagen. Børnefamilier er dem, der oftest oplever madspild. Det er typisk uspist mad på børns tallerkener og i børns madpakker, der må smides ud. Husstande med én eller to personer har oftere ingen udfordringer med madspild.
• Dét at lave madplaner, er ikke en garant for at undgå madspild. Det kan nemlig være en udfordring at forudsige både ugens forløb og familiens appetit på dagen.
• Danskerne peger på sig selv som dem, der bærer det største ansvar for at undgå madspild, men mener omvendt, at madspildet er størst hos restauranter/caféer og supermarkeder. Dét at supermarkeder tilbyder datovarer til lavere pris er dog samtidig også det tiltag, som flest mener hjælper dem med selv at undgå madspild.
• Kendskabet til, hvad ”Sidste anvendelsesdato” egentlig betyder, er begrænset. To ud af tre forbrugere ville stadig spise fødevaren efter denne dato, hvis den så fin ud. Hver tredje mener ikke, at det kan udgøre en sundhedsrisiko at spise fødevaren efter denne dato er overskredet. Der er derfor brug for at udbrede kendskabet til dette.

Læs hele analysen her