Publikation, 13.november 2022
Snacks og mellemmåltider er en etableret del af madkulturen
I denne analyse sætter vi fokus på danskernes adfærd og holdninger, når det gælder snacks og mellemmåltider.
Hovedmåltiderne morgenmad, frokost og aftensmad har længe domineret danskernes madkultur. Fra tidligere undersøgelser ved vi dog, at disse måltiderne blandt mange suppleres eller måske nogle gange endda erstattes af mellemmåltider og snacks. Analysen tager udgangspunkt i en befolkningsundersøgelse gennemført af Epinion for Landbrug & Fødevarer i juni 2022 blandt 1003 danskere.
De vigtigste indsigter er:
- Selvom hovedmåltiderne dominerer den danske madkultur, så er snacks og mellemmåltider en integreret del af dagligdagen for en del forbrugere. Formiddagssnacken spises oftere på en hverdag, mens det især er i weekenden, at danskerne spiser en aftensnack.
- Mellemmåltider spises ofte derhjemme, hvor mange godt kan lide at have et lager af forskellige mellemmåltider eller snacks parat, hvis sulten eller lysten opstår spontant. I udviklingen af nye snacks og mellemmåltider kan det være en god idé at tage muligheden for opbevaring i længere tid med i betragtning. Dagligvarebutikker og supermarkeder er her en vigtig kanal, da størstedelen af de færdiglavede snacks og mellemmåltider købes i supermarkedet, formentlig i forbindelse med de daglige indkøbt af fødevarer.
- Favoritsnacken hos danskerne er frisk frugt og bær, og den resterende del af Top-5 af de mest spiste kategorier består af mindre sunde snacks/mellemmåltider som chokolade og slik, chips og salte nødder, kager og is. Dette illustrerer, at snacks/mellemmåltider kan være både til den sunde og til den mere usunde side og tilfredsstille både en lille sult eller en lækkersult. For nogle forbrugere kan mellemmåltider/snacks også være drikke. 33 pct. har drukket en fyldig drik (fx smoothie eller café latte) inden for de seneste 3 måneder.
- Knap hver tredje mener, at snacks ofte er usunde, og 17 pct. får ofte dårlig samvittighed, når de spiser snacks. Dette understreger potentialet for at udvikle flere snacks og mellemmåltider med en sund profil. Droppes ét eller flere hovedmåltider, er der behov for snacks og mellemmåltider, der er både velsmagende men også sunde og mættende. Der er derfor potentiale i at arbejde med oplevelsen af sundhed i mellemmåltider/snacks, og samtidig gøre det synligt for forbrugerne, at produktet er sundt.
- Det er tilsyneladende især kvinder og yngre danskere, der har en løsere måltidsstruktur uden faste, vaneprægede måltider, og denne gruppe er i højere grad styret af, hvornår man er sulten, og hvad dagen ellers bringer. Kvinder og yngre danskere spiser oftere mellemmåltider og snacks og har et bredere repertoire. Knap hver fjerde dansker mellem 18-25 år mener endda, at de spiser flere snacks nu end for et år siden. Unge er derfor en oplagt målgruppe, når der skal udvikles nye snack- og mellemmåltids-koncepter.
- Blandt L&F segmenterne er det markant oftere Madspecialister og Grøntentusiaster, der spiser mellemmåltider og snacks. Alder kan formentlig spille ind her, da begge segmenter har en lidt yngre aldersprofil. I udviklingen af nye snack-produkter og den efterfølgende markedsføring, kan man med fordel skæve til disse segmenters værdier og behov.
- Sidst, men ikke mindst, kan der være muligheder i at kigge mere på udviklingen af snacks, der købes og nydes på farten. Blot hver femte kvinde og hver fjerde blandt yngre finder det nemt at finde snacks på farten. Dette peger på muligheder for produktudvikling af prisattraktive, mættende, håndholdte snacks, der kan nydes også uden for hjemmet.