Tilbageholdenhed, tilbudsjagt og opsparing præger forbruget

Analysen er baseret på en undersøgelse gennemført af Norstat for Landbrug & Fødevarer i januar 2025. Undervejs inddrages fund fra lignende undersøgelser gennemført af Norstat for Landbrug & Fødevarer i 2022, 2023 og 2024.

De vigtigste indsigter:

• Danskerne vurderer stadig deres økonomiske situation som presset, og forbrugertilliden er faldet en smule i forhold til niveauet i januar 2024. Selvom inflationen er aftaget, oplever mange, at prisstigningerne på dagligvarer fortsat presser deres økonomiske råderum. Dette, sammen med mange års kriser af forskellig art, betyder for mange forbrugere, at store investeringer og luksusforbrug fravælges, og at økonomisk forsigtighed, hvor opsparingerne ønskes fyldt op, er blevet en vedvarende tendens.
  
  
• Tilbudsjagt og økonomisk tilbageholdenhed præger fortsat forbruget. Flere danskere har over de senere år ændret deres indkøbsvaner og fokuseret på at finde tilbud og købe billige fødevarer. Dette er blevet den nye normal, hvor forbrugerne aktivt søger at optimere deres madbudget. Derudover er mange blevet mere bevidste om at minimere madspild og planlægge deres indkøb bedre for at få mest muligt ud af deres penge.
  
  
• Forbruget har over de senere år flyttet sig fra supermarkeder til discountbutikker. Discountkæder som Netto, Rema 1000 og Lidl vinder fortsat markedsandele fra supermarkederne, hvilket vidner om danskernes øgede fokus på pris. Flere forbrugere vælger at handle i discountbutikker for at få de samme varer billigere, hvilket har medført, at discountkæderne nu står for en større andel af den samlede dagligvarehandel end tidligere.
  
  
• Danskerne ønsker at spare penge på udespisning, og en tredjedel ønsker i den kommende tid at bruge færre penge på caféer og restauranter. Dette står i kontrast til, at der hen over de senere år er sket en vækst i foodservice-sektoren, og at væksten formodes at fortsætte. Selvom mange danskere fortsat ønsker at spare penge, vil de ikke gå på kompromis med oplevelser ude. Restauranterne oplever et højere fokus på pris, og gæsterne er blevet mere opmærksomme på omkostningerne. Derudover vælger gæsterne i stigende grad de mest prisvenlige retter eller nedjusterer menuen for at holde udgifterne nede. Dette indikerer, at selvom danskerne ikke helt fravælger madoplevelser, er der en øget prisbevidsthed i spil.
   
• De danske forbrugere forventer en uændret privatøkonomi. Ser vi på danskernes egne forventning til deres privatøkonomi de næste 3-6 måneder, er billedet relativt uændret siden 2024. Omtrent hver anden forbruger forventer, at deres privatøkonomi vil være uændret, mens 17 pct. forventer flere penge til forbrug, og omvendt forventer 24 pct. færre penge til forbrug. Selvom flest forbrugere forventer en uændret privatøkonomi, kan det ses fra både indland og udland, at opsparing bliver en vigtigere del af forbrugerne strategi. En markant andel af danskere usikkerhed, som mange stadig føler. 
  
  
• Selvom inflationen er faldet, oplever mange danskere stadig, at fødevarer er blevet dyrere. Især varer som fisk, frugt og bær nævnes som områder, hvor priserne fortsat stiger. Derimod er færre forbrugere bekymrede over prisudviklingen på mejeriprodukter og kød sammenlignet med tidligere år.

Læs hele analysen her