
Publikation, 27.september 2023
Tyske forbrugere er bevidste forbrugere
Tyskland er et af de største og vigtigste eksportmarkeder for Danmark.
I en ny undersøgelse stiller Landbrug & Fødevarer derfor skarpt på de tyske forbrugere, for at kortlægge deres adfærd, både når det kommer til fødevarer, men også indenfor emner som klima, bæredygtighed og dyrevelfærd.
De vigtigste indsigter er:
- Både kød og grønt er centrale i aftensmåltidet. Spørger vi de tyske forbrugere, mener de fleste, at kød og grønt er lige vigtige i planlægningen af måltidet. Fjerkræ og grisekød er populært i
aftensmaden. Hver anden tyske forbruger spiser fjerkræ på ugentlig basis. Dernæst kommer grisekødet, som spises ugentligt af 43 pct. - Tilberedningen af aftensmaden skal gå stærkt. Det er hele 60 pct., der brugte max 30 minutter på tilberedning af aftensmaden dagen før.
- De tyske forbrugere udtrykker bekymringer om klimaændringer og bæredygtighed. Hver anden angiver, at de bliver mere og mere interesseret i at spise klimavenligt
- De tyske forbrugere foretrækker fødevarer, der er produceret i Tyskland, da de mener, de både er af højere og bedre kvalitet sammenlignet med fødevarer fra andre lande
- Dyrevelfærd ligger tyskerne på sinde, hvor 58 pct. giver udtryk for, at de tænker over dyrevelfærd
og er enten lidt eller generelt bekymrede. Særligt kvinder giver udtryk for bekymring og tænker også oftere end mænd over, hvordan dyrene har haft det, når de køber forskellige fødevarer. - Den aktuelle situation i Ukraine har gjort de tyske forbrugere utrygge. Det er især de stigende
energipriser og fødevarepriser, der bekymrer den tyske befolkning. Siden krigen i Ukraine startede, er 47 pct. begyndt at spare mere på vandet derhjemme, mens 34 pct. er begyndt at
købe flere fødevarer på tilbud.