CSRD: Direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering
Siden januar 2023 har store virksomheder i EU været omfattet af CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive). Læs mere om det her.
CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive) har til formål at styrke virksomhedernes bæredygtighedsrapportering og sikre større transparens om deres arbejde med ESG‑forhold. De første rapporter efter CSRD blev offentliggjort i 2025 for regnskabsåret 2024.
CSRD erstattede den tidligere Non-Financial Reporting Directive (NFRD) og udvidede kravene til hvad der skal rapporteres, og hvordan det skal gøres. Direktivet introducerede samtidig de nye europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering (ESRS), som dikterer, hvilke data virksomheder omfattet af CSRD skal rapportere.
Nedenfor kan du se, hvilke standarder ESRS omfatter.
Hvem er omfattet af CSRD?
Fra 2027 vil en virksomhed være omfattet af CSRD, hvis den har mere end 1.000 medarbejdere og en nettoomsætning på over 3,53 mia. kr. Det betyder, at det primært er de allerstørste aktører i fødevareklyngen, der fortsat skal rapportere efter de fulde CSRD‑krav.
I 2025 introducerede Europa‑Kommissionen Omnibus I‑pakken, der havde til formål at forenkle og reducere de administrative byrder i EU’s bæredygtighedsregulering væsentligt. Som led i denne forenkling blev tærsklerne for, hvilke virksomheder der er omfattet af CSRD, hævet markant. Ifølge Erhvervsministeriet betød ændringerne, at antallet af danske virksomheder omfattet af direktivet faldt fra omkring 2.200 til cirka 220.