Den grønne trepartsaftale tegner linjerne for fremtidens fødevareproduktion og et nyt og grønnere Danmarkskort. Aftalen skal reducere klimaaftrykket, forbedre miljøet og skabe mere plads til natur. Samtidig skal aftalen sikre, at dansk landbrug forbliver stærkt og konkurrencedygtigt, og at vi kan blive ved med at producere fødevarer på de robuste jorde.
Aftalen bygger nemlig på en langsigtet arealomlægning frem for ineffektiv markregulering, som hidtil har kendetegnet de vilkår, som danske landmænd har måtte arbejde under. Det gode landmandskab skal naturligvis stå i centrum for fremtidens fødevareproduktion.
Aftalen blev indgået d. 24. juni 2024 mellem aftaleparterne: Regeringen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening.
18. november 2024 vedtog et bredt politisk flertal en rammeaftale, Aftale om implementering af et Grønne Danmark. Det blev samtidig besluttet, at den politiske aftale træder i stedet for Landbrugsaftalen fra 2021.
Centrale punkter fra trepartsaftalen
- En lokalt forankret tilgang til arealforvaltning
- Etablering af ny fond, Danmarks Grønne Arealfond, på ca. 43 milliarder kroner
- En struktur for hurtigere godkendelse af flere virkemidler
- En CO2e-afgift for landbruget
- Ny tilgang til arbejdet med vandmiljø
- Mere skov, natur og biodiversitet
- Fokus på generationsskifte, konkurrenceevne og et internationalt udsyn
Med aftalen vil Danmark overholde både 2030-målet på 70 pct. reduktion af drivhusgasser og land- og skovbrugssektorens reduktionsmål på 55-65 pct., som led i Landbrugsaftalen.
Til dig som lodsejer
Find information til dig, der er lodsejer og har interesse i fx at omlægge jord som led af trepartsaftalen.
Tidslinje
Se tidslinjen for implementering af grøn trepart fra 2025 og frem.
Grøn trepart i L&F
Landbrug & Fødevarer har tilpasset sin organisering, så den bedst muligt understøtter arbejdet med implementering af den grønne trepart.