Foto: Prikken Design

FAQ: CO2-afgift

Et politisk flertal har besluttet at indføre en CO2e-afgift på landbruget fra 2030. Læs mere om afgiften her.

Den politiske rammeaftale indebærer, at der indføres en CO2e-afgift på landbrugets biologiske processer – dvs. udledninger fra grise og kvæg. Afgiften indfases med en marginal afgift på 300 kr./ton CO2e fra 2030, stigende til en marginal afgift på 750 kr./ton CO2e i 2035.

Afgiften indføres med et bundfradrag, der som udgangspunkt er på 60 pct. af den gennemsnitlige udledning fra den givne type af dyr. Det betyder, at den effektive afgiftssats lander på 120 kr./ton CO2e i 2030 og 300 kr./ton CO2e i 2035.

Hensigten med bundfradraget er, at det skal være muligt for de mest klimaeffektive landbrugere at undgå afgiften, hvis de tager relevante godkendte klimateknologier i brug. Ved at indføre et bundfradrag i afgiften anerkender man også, at det ikke er muligt at reducere udledningen fra landbrugets biologiske processer ned til nul.  

I L&F mener vi, at det er positivt, at der ikke er indført en mekanisme, som vil sænke bundfradraget over tid - uanset om der er nye godkendte klimateknologier eller ej. En eventuel fremtidig ændring af bundfradraget skal ske som en del af genbesøget af aftalen i 2032. 

Ofte stillede spørgsmål

Et bredt politisk flertal har ønsket en CO2e-afgift på landbrugets biologiske processer. Når det dermed er blevet besluttet, at sådan en afgift kommer, deltager vi hellere i forhandlingerne om udformningen frem for at få den pålagt uden indflydelse. Selvom ideen om en afgift altså ikke er groet på vores mark.

Danmark er det første land i verden, der indfører en afgift på landbrugets biologiske processer. Derfor skal der opbygges et system, der kan håndtere bedriftsnære beregninger af drivhusgasudledningen, ligesom der skal opbygges et system, der kan beregne afgiften på bedriftsniveau og opkrævning af skat mm. Samtidig skal der godkendes flere virkemidler, så de kan modregnes afgiften. Det tager alt sammen tid, og det vil næppe være praktisk muligt at indføre en adfærdsregulerende afgift før.

Naturplejekvæg er ekstensive dyr, der går på græs det meste af året. De mange græsningsdage gør udledningen fra gødningen mindre. Græsningsdage fremgår i aftalen, som et virkemiddel, der allerede kan tages i brug. I aftalen arbejdes der med en bagatelgrænse for bedrifter, der undtager bedrifter med en relativt begrænset udledning af drivhusgasser.