Foto: Peter Prik Larsen

FAQ: Økologi og grøn trepart

I den grønne trepartsaftale er der enighed om at der skal ske en fordobling af det økologiske areal i Danmark i 2030.

Den grønne trepartsaftale bekræfter målet om fordobling af det økologiske areal i 2030, og der skal arbejdes for at understøtte efterspørgslen efter økologiske varer, forbrug og eksport.

En samlet klimaløsning for dansk landbrug skal, ifølge aftalen, ikke have en negativ effekt på udbredelsen af økologien.

Derfor vil regeringen igangsætte en analyse af effekter af klimareguleringen på økologisk landbrugsproduktion. Det skal afdækkes, hvilke teknologiske muligheder og praksisser, der kan komme til gavn for økologer og kvægbrugere med køer på græs - herunder hvordan afgræsning påvirker drivhusgasudledninger. Det skal også undersøges, om der er behov for at forhøje det tilskud, der i dag gives til økologisk produktion.

Derudover skal der også være et særligt fokus på at prioritere udvikling og implementering af konkrete løsninger, der kan understøtte omstillingen i den økologiske produktion, fx gennem forskning og innovation i naturlige processer, der kan reducere drivhusgasudledninger.

Samtidig skal det belyses, hvilke muligheder der er for at skabe et mere direkte samspil mellem økologiske arealer og drikkevandsbeskyttelse. Økologiens bidrag til at beskytte og genoprette natur og biodiversitet er også en vigtig faktor. Der er i aftalen også sat fokus på opfangning og lagring af CO2 i blandt andet økologisk dyrkning.

Ofte stillede spørgsmål

En økologisk malkeko har mange græsningsdage, hvilket gør udledningen fra gødningen mindre. Græsningsdage fremgår i aftalen, som et virkemiddel der allerede kan tages i brug. Aarhus Universitet, Innovationscenter for Økologisk Landbrug og SEGES Innovation er desuden i gang med at undersøge en yderligere metanreducerende effekt af afgræsning. Hvis det kan dokumenteres, vil det betyde at græsningsdage bliver et endnu stærkere virkemiddel på sigt.

De lokale treparter skal udarbejde omlægningsplaner, hvor det fremgår hvilke jorde, det vil være mest hensigtsmæssigt at tage ud af produktion i deres vandopland. Her tager man også økologers behov for afgræsningsarealer med i betragtning, så man sikrer at eventuelle erstatningsjorde ligger “skel mod skel” med ejendommens øvrige jorde.