FAQ: Omlægning af lavbundsjord

Det korte svar er ja.

Formålet med aftalen er netop at understøtte et fremtidssikret, robust og konkurrencedygtigt dansk landbrugserhverv – også i en tid med stigende krav til klima, biodiversitet- og miljøindsats. Aftalen handler ikke om at afvikle erhvervet, men om at udvikle erhvervet og omstille det til en mere bæredygtig produktion.

Med de rette incitamenter og kompensationsordninger kan mange bedrifter fortsat drives som en god og sund forretning. I takt med udviklingen af erhvervet, vil der opstå nye driftsgrene - fx skovrejsning, naturforvaltning og måske kan man i fremtiden høste lavbundsarealernes biomasse, til gavn for natur, vandmiljø og klimaet. Dette vil skabe nye arbejdspladser i erhvervet som landmænd kan indgå i. Det betyder, at selvom nogle arbejdspladser vil forsvinde, vil nye opstå som led i den grønne omstilling.

Landbruget ønsker at bidrage aktivt til den grønne omstilling og være med til at levere løsninger på samfundets klimamål. Udtagningsprojekter er et konkret middel til at reducere udledningen af CO₂, kvælstof og fosfor – og derigennem forbedre både klima og vandmiljø.

Ved at deltage i udtagningsprojekter modtager man en kompensation, samtidig med at man er med til at skabe mere stabile rammer for det fremtidige landbrug. Det handler om at give noget tilbage til naturen – og samtidig sikre, at de tilbageværende produktionsarealer kan udnyttes effektivt og bæredygtigt, hvilket i sidste ende vil komme en selv til gavn.

Det er ikke muligt at sætte et præcist tal på, hvor meget landbrugsjord, der konkret bliver taget ud af drift, da omlægningen sker som led i en helhedsorienteret indsats. Aftalen rummer både udtagning af lavbundsjorder, skovrejsning og naturgenopretning, som til sammen forventes at omfatte ca. 10 % af Danmarks areal frem mod 2045.

Der er afsat midler til udtagning af op til 140.000 hektar kulstofrige lavbundsjorde inkl. randarealer frem mod 2030. Derudover er der en ambition om at etablere 250.000 hektar ny skov. En del af disse tiltag vil finde sted på landbrugsjord, og det vil ske gradvist og med støtte og kompensation.

Nogle traditionelle arbejdspladser i landbruget vil muligvis forsvinde, men omlægningen vil samtidig skabe nye arbejdspladser i erhvervet i tilknytning til skov, natur, rådgivning og arealforvaltning.

Det er en nødvendig forandring, som også rummer muligheder. Aftalen lægger op til at tænke det klassiske landmandskab i en ny rolle - som forvalter af både en stærk fødevareproduktion og natur. På den måde udvikles erhvervet mod et mere robust, bæredygtigt og fremtidssikret erhverv.