FAQ: Skovrejsning

Skovrejsning er et centralt emne i treparten, der forventes at skulle levere til flere af aftalens målsætninger. Bliv klogere her.

I aftalen er der afsat ca. 22 mia. kroner til en ny ordning for privat skovrejsning, som skal sikre 250.000 hektar ny skov frem mod år 2045. Af de 22 mia. er der afsat 7 mia. kroner til etablering af 80.000 hektar urørt skov.

Der gives et fast tilskud på 75.500 kr./ha, og der vil fortsat kunne modtages hektarstøtte til arealerne. Der kan gives et ekstra tilskud på 15.000 kr./ha for at etablere ny urørt skov med fokus på at understøtte naturlige processer og fremme natur og biodiversitet. Disse arealer forventer vi at kunne tælle med i målene om minimum 20 pct. beskyttet natur.

Ordningen målrettes i første omgang områder med særligt store kvælstofindsatsbehov. Derudover er det en målsætning, at skoven ikke skal koncentreres i ét område af Danmark, men at den bredes ud på tværs af hele landet.

Det er et meget ambitiøst mål med stor betydning for den fremtidige arealanvendelse. Derfor er det vigtigt, at en ny ordning for privat skovrejsning sker frivilligt og under smidige og attraktive rammer.

For at sikre de ambitiøse reduktionsmål, er det vigtigt, at de mest effektive kvælstofvirkemidler som fx vådområder prioriteres dér, hvor det er relevant. Landbrug & Fødevarer vil løbende arbejde på, at der tages højde for dette i de lokale treparter, når der udarbejdes nye omlægningsplaner.

Ofte stillede spørgsmål om skovrejsning

Det korte svar er, at det skal man afgøre lokalt.

Det sker gennem lokale omlægningsplaner, som udarbejdes af de lokale treparter. Der er et overordnet mål for omfanget, og at indsatsen prioriteres i vandoplande med et stort indsatsbehov. Det fremgår af aftalen, at der skal ses på om skovrejsningen sker på en balanceret måde på tværs af landet og der skal overvejes de rette balancer i forhold til skovrejsning i særligt husdyrtætte områder.

Der lægges i den politiske aftale op til, at der gives en fast sats på 75.500 kr. per hektar til privat skovrejsning og et ekstra tilskud på 15.000 kr. per hektar til urørt skov. Denne sats omfatter udgifter til etablering og pleje samt indkomsttab forbundet med omlægning fra landbrug til skov. Der har dermed ikke været politisk opbakning til en egentlig værditabsordning som der fx ses i forbindelse med udtagning af lavbund.

Det forventes derfor også, at indsatsen vil blive fokuseret i områder, som har lavere dyrkningsværdi eller hvor placeringen besværliggør dyrkning. Ordningen for privat skovrejsning er frivillig - det er således den enkelte lodsejer, der beslutter, hvorvidt ordningen er attraktiv at indgå i.

Skov har en betydelig indvirkning på biodiversiteten, da skove skaber levesteder for en bred vifte af arter, herunder nogle af vores mest truede. De forskellige skovtyper, såsom løvskov og nåleskov, understøtter forskellige økosystemer. Det vil særligt være løvskoven, som kan bidrage til biodiversiteten, mens nåleskoven i højere grad har andre kvaliteter.

Moderne skovforvaltning og skovcertificeringer har øget fokus på biodiversitet og derfor kan meget skov bidrage hertil. Dog vil det tage flere år før arealer med skovrejsning har stor effekt.

Størrelsen af et skovområde har en betydelig indvirkning på biodiversiteten. Generelt set kan man sige, at jo større et skovområde er, desto højere er potentialet for biodiversitet. Derfor er Landbrug & Fødevarer også fortaler for, at man i biodiversitetsøjemed har fokus på at sikre større sammenhængende naturområder.

Det er dog vigtigt at bemærke, at selv små skovområder kan have høj biodiversitet, især hvis de er forbundet med andre naturområder gennem korridorer eller hvis de ligger i områder med høj økologisk værdi.

Ny urørt skov med fokus på at understøtte naturlige processer og fremme natur og biodiversitet, forventes at kunne tælle med i målene om minimum 20 pct. beskyttet natur.

Skov er ofte nævnt som et vigtigt værktøj, når det kommer til grundvandsbeskyttelse. Dette skyldes, at der på arealer med skov ikke gødes eller sprøjtes. Det betyder, at man med skovrejsning sikrer, at der fremadrettet fra det specifikke areal ikke er risiko for, at der udvaskes uønskede stoffer til grundvandet.

Skovrejsning til grundvandsbeskyttelse er dog et langsigtet indgreb, da det gennemsnitligt tager omkring 30 år for grundvandet at blive dannet og sendt ud i de danske vandhaner. Det kræver desuden forholdsvis store områder med skov for at opnå en god beskyttelse.

Skovrejsning var oprindeligt tænkt som et klimaredskab, da Michael Svarer og ekspertgruppen for en grøn skattereform fremlagde deres rapport tilbage i februar 2024.

Siden da er der sket meget og skov har undervejs i treparten fået flere formål end blot klima, men skoven vil stadigvæk have en positiv effekt på klimaet. Hvor stor effekten er, afhænger af hvilke træer, man planter og hvordan skoven driftes.

Således kan en urørt skov med mange løvtræer have et stort lager af bundet CO2 i træerne og i jorden, men det tager flere hundrede år for skoven at nå dens potentiale. Vælger man i stedet at drive skoven med henblik på høst af tømmer til eksempelvis møbler og bygninger, vil der samlet set være en højere effekt med mere CO2 hevet ud af luften, men den vil være bundet i andre sektorer.

Derfor er regnestykket ikke altid lige til, når man kigger på, hvad træet bruges til og om det eventuelt erstatter andre, mere forurenende materialer som olie eller plastik. Man skal også have in mente om det fører til mere eller mindre import til hjemlige behov, der ellers kunne have været dækket på arealet.

Adgangsforholdene i den nye skov vil være uændret fra de nuværende regler. Det betyder, at der i private skove over 5 hektar vil være adgang for offentligheden fra kl. 7 til solnedgang. I månederne november, december, januar og februar dog kun fra solopgang til solnedgang. Adgangen gælder kun færdsel på vej og sti og skal ske til fods.