Der er ingen tvivl om, at der er massive krav til landbruget. Både natur-, klima- og miljømæssige krav, som samfundet, politikerne og ikke mindst landbruget selv, stiller til produktionen. Den samme hektar skal kunne rumme løsninger på flere udfordringer. Samtidig skal vi fortsat producere fødevarer på den robuste landbrugsjord, der i høj grad præger Danmarks areal. Alt sammen med respekt for det gode landmandskab.

Før aftalen i grøn trepart stod vi som erhverv overfor en umulig opgave. Realiteten var hård klimaregulering på trods af erhvervets store resultater – og mere af den bureaukratiske vandmiljøregulering, vi har set og mærket i årtier, men som netop ikke sikrer det gode vandmiljø. Med trepartsaftalen i hånden bliver fremtiden en anden, og selvom der venter en stor og svær opgave, så er det langt bedre med en ny, lokal og faglig tilgang.

For selvom kravene til os fortsat er mange, så skal landbrugets fremtid selvfølgelig tegnes af dem, der har forstand på at dyrke jorden og forvalte arealerne.

Derfor er der nedsat 23 lokale treparter, hvor repræsentanter fra landbruget, de lokale naturfredningsforeninger og kommunerne, sidder med. de lokale treparter har ansvaret for at udarbejde lokale arealomlægningsplaner, som skal være færdige ved udgangen af 2025. En opgave, der kræver uhyre præcision og overblik over, hvordan den samme hektar kan løse flere udfordringer med klima, natur, vandmiljø og biodiversitet. Det er altafgørende, så vi kan bevare de robuste jorder til en effektiv fødevareproduktion, hvor mindre markregulering fremover skal give mere plads til vores landbrugsfaglighed.

I Landbrug & Fødevarer er vi klar over, at opgaven er svær. Især for de områder, der kommer til at stå med store udfordringer som konsekvens af de krav, der politisk er besluttet i vandplanerne. Vi gør alt, hvad vi kan for at finde løsninger og hjælpe - blandt andet derfor har vi oprettet en afdeling, der i tæt samarbejde med landboforeningerne skal spille hinanden stærke. Med den værktøjskasse, der er i den grønne trepart, er vi overbeviste om, at vi som erhverv kan gå i gang med at løse de udfordringer og politiske krav, der gennem mange år har udfordret os.

Er der potentiale for, at jeg kan lave et omlægningsprojekt på min jord?

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har udarbejdet det digitale værktøj MARS, der gør det muligt for lodsejere at få et godt indtryk af, om der er potentiale for kvælstofreduktion, udtagning af kulstofrige lavbundsjorder, skovrejsning og natur på jordene.

 

I kortværktøjet herunder kan man indtegne et areal og se, hvilke effekter en arealomlægning vil have. Screeningen identificerer potentialet for kvælstofreduktion, kulstofbinding og biodiversitet. Screeningen giver samtidig et overblik over sammenspil med andre indsatsområder samt mulige konflikter.

Fokus på det arealeffektive

For at kunne begrænse udledningen af kvælstof til vandmiljøet på den mest effektive måde og samtidig opretholde en stærk landbrugsproduktion er det vigtigt, at vi anvender de mest arealeffektive redskaber. Minivådområder udmærker sig ved at være det kollektive virkemiddel, der potentielt kan reducere udledningen af kvælstof mest muligt pr. ha.

På landmand.dk kan lodsejere se, om der kan laves minivådområder eller andre drænvirkemidler på deres arealer. Bemærk, at det kræver login for at tilgå siden.

Gå til landmand.dk

Jeg vil gerne høre mere – hvad gør jeg?  

Landbrug & Fødevarer opfordrer alle lodsejere, der ønsker at tage del i omlægningsindsatsen til at kontakte Udtagningskonsulenterne. 

Konsulenterne kan hjælpe dig med gratis råd og vejledning om lavbundsprojekter, vådområder, minivådområder og skovrejsning 

Mere om Grøn Trepart