Biogas er en energirig gas, der består af en blanding af metan (CH4) og kuldioxid (CO2). Biogassen dannes, når naturligt forekommende bakterier fordøjer organisk materiale i et iltfrit miljø.
Hvad er Danmarks mål for biogas?
I regeringsgrundlaget er der en målsætning om, at produktionen af grøn gas i Danmark i 2030 skal svare til gasforbruget.
For at nå den målsætning er der både brug for at reducere gasforbruget og for at sikre rammevilkår, der gør det muligt at øge biogasproduktionen væsentligt.
Tre fakta om biogas
Det første danske biogasanlæg blev etableret i 1975. Der er i dag omkring 150 biogasanlæg i Danmark.
Vores biogasproduktion i 2025 var cirka 34 PJ (PetaJoule). Det svarede til 41 pct. af det samlede, danske gasforbrug.
Biogas kan lagres i gassystemet og bruges, når behovet for energi er stort – også når solen ikke skinner, og vinden ikke blæser.
Hvad kan man producere biogas af?
Biogas kan produceres af mange typer biologisk materiale. For eksempel:
gylle, dybstrøelse og anden husdyrgødning
madaffald og den organiske del af husholdningsaffald
restprodukter fra fødevareindustrien, herunder slagterier og mejerier
halm, græs og andre planterester fra landbruget
spildevandsslam fra renseanlæg
Størstedelen af inputmaterialet til biogasproduktion kommer direkte eller indirekte fra landbruget. I 2025 udgjorde gylle 66 pct. af biomasseinputtet på de landbrugsbaserede biogasanlæg og gav 23 pct. af gasudbyttet. Omvendt udgjorde industriaffald, bl.a. fra slagterier, knap 12 pct. af input og gav 33 pct. af gasudbyttet.
Enkelte anlæg arbejder med en meget høj andel halm, og teknologien til at udnytte tørre og fiberrige råvarer udvikler sig løbende. Råvaresammensætningen giver forskellige mængder gas og påvirker både klimaeffekten og gødningsværdien af den afgassede biomasse.
Hvordan produceres biogas?
De organiske materialer blandes i en biogastank. I selve afgasningsprocessen nedbrydes materialet under iltfri forhold i tanken, hvorved der dannes en gasblanding bestående af matan og kuldioxid. Gassen opsamles og kan anvendes direkte eller opgraderes til rent maten, der for eksempel kan sendes ud i gasnettet på lige fod med fossil naturgas.
Når biogassen opgraderes, fjernes CO2 fra gasblandingen. CO2’en kan anvendes til for eksempel fødevareproduktion, fremstilling af kemikalier eller Power-to-X, hvor den kombineres med brint produceret ved hjælp af vedvarende strøm og omdannes til metan. På den måde kan energi fra blandt andet sol- og vindkraft lagres som gas. Det kan også lagres i undergrunden, hvorved processen tager CO2 ud af atmosfæren.
Efter afgasning opsamles den afgassede biomasse og lagres i gylletanke, indtil den anvendes.
Hvad kan biogas bruges til?
Biogas har mange forskellige anvendelsesmuligheder. Biogassen er traditionelt blevet brugt i kraftvarmeværker, hvor den omsættes til el og fjernvarme. I dag opgraderes langt det meste biogas dog, hvorved det erstatter fossil naturgas i vores forbrug.
Historisk og forventet biogasproduktion
Kilde: Energistyrelsen (2025)
Hvor stor en del af det danske gasforbrug er biogas?
I 2025 var andelen af biogas i det danske gassystem godt 40 pct., og andelen forventes at stige yderligere i de kommende år. I juli 2026 svarede biogasproduktionen for første gang til hele det danske gasforbrug i samme måned. Det betyder dog ikke, at det samlede årlige gasforbrug endnu dækkes af biogas.
I oktober 2026 var biogasproduktionen historisk høj. Biogas erstattede fossil naturgas for gennemsnitligt 15 millioner kroner om dagen. Det forventes, at biogas vil erstatte naturgas svarende til 4 milliarder kroner i 2026.
Hvad sker der med den afgassede biomasse?
Den afgassede biomasse anvendes som gødning for afgrøderne på marken. Fordi der sker en omsætning af biomassen, kan den afgassede biomasse have en højere gødningsværdi end ikke-afgasset husdyrgødning. Det betyder, at risikoen for tab af næringsstoffer til vandmiljøet reduceres. Og så lugter den afgassede biomasse mindre end gylle, når den udbringes.
Gødningsværdien kan forbedres gennem efterbehandlinger. Mest simpelt en separering, hvor biomassen deles op i en ”våd fraktion” og fibre. Den våde fraktion er særligt effektiv som gødning og trænger hurtigt ned i jorden, hvorfra planterne kan optage næringen.
Fiberfraktionen kan for eksempel sendes til pyrolyse, hvor den bliver til olie, gas og biokul med yderligere klimaværdi.
Biogasanlæggene producerer altså energi, samtidig med at de sikrer recirkulering og genanvendelse af næringsstofferne i det organiske affald og restprodukter.