Kontrol af dyrevelfærd i grisebesætninger

Dyrlægens rolle 

Besætningens praktiserende dyrlæge er en vigtig spiller i forhold til rådgivning og faglig sparring omkring dyrevelfærd. Det er lovgivningsmæssigt bestemt, at alle besætninger med over 300 søer eller 3000 slagtegrise skal have en obligatorisk sundhedsrådgivningsaftale med en praktiserende dyrlæge. Det betyder, at dyrlægen skal besøge den enkelte besætning mindst to gange om året.

Hvis landmanden vil have lov til at starte medicinsk behandling af dyrene efter dyrlægens anvisninger, skal dyrlægen på regelmæssige kontrolbesøg for at vurdere dyresundheden og succesen med behandlingen. Antallet af dyrelægebesøg afhænger af besætningens størrelse og type.  

Mindst en gang årligt skal den praktiserende dyrlæge lave en generel vurdering af dyrevelfærden i den enkelte besætning. Hvis der identificeres områder, hvor der skal ske en forbedring af dyrevelfærden, skal dyrlægen udarbejde en specifik handlingsplan, som drøftes med landmanden. Derefter er landmanden ansvarlig for at iværksætte de nødvendige tiltag for at forbedre dyrevelfærden i besætningen. 

Myndighedernes kontrol med dyrevelfærd 

Fødevarestyrelsen kontrollerer hvert år, at de dyrevelfærdsmæssige bestemmelser er overholdt i besætninger med produktionsdyr. Udpegningen af besætningerne foretages enten som en tilfældig stikprøve eller som en risikobaseret udpegning, hvor besætninger med bestemte karakteristika har større risiko for at blive udpeget. De udpegede besætninger besøges uanmeldt af Fødevarestyrelsens kontrollanter. Resultaterne fra Fødevarestyrelsens kontrol kan ikke sammenlignes fra år til år, da flere besætninger er risikoudpeget til kontrol og kriterierne for risikoudpegningen ændres løbende.  

Med den seneste politiske dyrevelfærdsaftale ”Sammen om dyrene” øges kontroltrykket fra 1. januar 2024 til 20 % om året. Det øgede kontroltryk vil betyde, at flere besætninger får kontrolbesøg hvert år, ligesom det vil betyde øget kontrol af de besætninger, som Fødevarestyrelsen på baggrund af deres risikoudpegning vurderer, udgør særlige risikobesætninger.  

Hvordan foregår kontrollen? 

Når Fødevarestyrelsen er på kontrol, foretages en helhedsvurdering af forholdene i besætningen, og kontrollanten vurderer alvorsgraden af en eventuel overtrædelse.

Hvis der findes overtrædelser af de dyrevelfærdsmæssige bestemmelser, kan der enten gives en indskærpelse, et påbud eller en politianmeldelse. 

Beslutningen om hvilken sanktion, der skal gives, når der konstateres lovbrud, afhænger blandt andet af følgende parametre (Kilde: Fødevarestyrelsens generelle kontrolvejledning)

• Overtrædelsens art 
• Overtrædelsens omfang
• Overtrædelsens grovhed og alvor – herunder en vurdering af hvilken belastning overtrædelsen har haft for dyrene:
  • Væsentlig ulempe  
  • Uforsvarlig behandling  
  • Grovere uforsvarlig behandling
  • Mishandling  

Det er anført i Fødevarestyrelsens generelle kontrolvejledning, at kontrollen skal anvende den sanktion, som skønnes nødvendig for at sikre, at reglerne overholdes. Desuden er udgangspunktet, at der ved de fleste typer af førstegangsovertrædelser skal sanktioneres med en indskærpelse (Fødevarestyrelsens generelle kontrolvejledning). 

Fødevarestyrelsen har også mulighed for at vejlede besætningsejere om lovgivningens indhold og regler – uden at det nødvendigvis medfører en sanktion.  

Hvis en besætning har fået en sanktion for ikke at overholde de dyrevelfærdsmæssige bestemmelser, gennemfører Fødevarestyrelsen et opfølgende kontrolbesøg. Hvis forholdene endnu ikke er bragt i orden ved første genbesøg, vil det udløse et nyt opfølgende kontrolbesøg, indtil forholdene er bragt i orden i besætningen.  

Resultater fra Fødevarestyrelsens kontrol samles hvert år i en rapport. Læs om kontrollens resultater i grisebesætninger her.