Kvælstof - et uundværligt næringsstof
Kvælstof er et grundstof, også kaldet nitrogen, eller N. Godt 78 pct. af den luft, vi indånder, er kvælstof. Kvælstof indgår blandt andet i proteiner, i DNA (arvemateriale) og i celleenergi (ATP), så det er et livsnødvendigt næringsstof for både planter, dyr og mennesker.
Derfor gøder man med kvælstof
Når man høster en mark, fjerner man afgrøden. Det betyder, at de næringsstoffer, der er i for eksempel kornet, bliver fjernet fra marken. Derfor bliver landbrugeren nødt til at gøde marken. Gødningen indeholder kvælstof, men tit også fosfor, kalium og svovl, tre andre livsnødvendige næringsstoffer, og nogle gange flere og andre næringsstoffer efter behov. Kvælstof er det næringsstof, planterne har brug for mest af. Derfor gøder man mest med det.
Både økologiske og konventionelle landbrugere gøder deres marker.
Der bliver også frigivet kvælstof fra jorden, både på marker og i naturen. Navnet på den proces er mineralisering, og det er en naturlig proces, som sikrer næring, også til de vilde planter.
Vi er godt otte milliarder mennesker på kloden. Uden kemisk fremstillet kvælstofgødning havde der kun været mad nok til godt halvdelen. Se mere her. Det er altså en god og helt nødvendig ting, at vi gøder markerne. Men for meget kvælstof kan ødelægge balancen i naturen. Kvælstof er en livsnødvendig ressource, vi skal bruge varsomt.
To slags kvælstofgødning
Kvælstof kan tilføres som handelsgødning eller med husdyrgødning.
Handelsgødning er fremstillet ved at ”fange” kvælstof fra luften i en kemisk proces og indlejre det i gødningskorn. Handelsgødning er godt, fordi det er nemt at tilføre i en præcis mængde, planterne optager det let og hurtigt, og tabet fra marken er derfor relativt lille. Men det er en udfordring, at handelsgødning er meget energikrævende at fremstille. Økologer må ikke bruge handelsgødning.
Husdyrgødning er en del af det naturlige kredsløb og tilfører jorden mange spor- og næringsstoffer samt kulstof sammen med kvælstoffet. Det er en udfordring, at næringsstofferne kun frigives gradvist, så det er sværere for planterne at udnytte gødningen optimalt. Både økologer og konventionelle landbrugere må gøde med husdyrgødning.
Husdyrgødning udbringes med slæbeslanger eller nedfældes i marken. Det optimerer udnyttelsen af næringsstofferne, reducerer fordampning af kvælstof og reducerer lugtgener.
Udledning af kvælstof til vandmiljøet
Kvælstof eksisterer i alle levende organismer. Derfor sker der også et helt naturligt tab af kvælstof fra land til vandmiljø.
Havmiljøet får tilført kvælstof fra luft og fra land, og via havstrømme bliver det ført vidt omkring. Det meste kvælstof i danske kystvande stammer fra udledninger fra andre lande. I vores indre fjorde og mere lukkede områder fylder danske udledninger dog mest, og heraf stammer cirka 70 pct. fra landbrugsdrift. Cirka 10 pct. skyldes udledninger af renset og urenset spildevand, mens de sidste 20 pct. er den helt naturlige udledning, også kaldet ”baggrundsbelastningen”.
Når landbrugeren høster, vil de næringsstoffer, som planterne ikke har optaget, være tilbage i jorden. Kvælstof kan vaskes ud fra marken med regnvand og ende i vandmiljøet, hvor det har samme effekt som på marken – det får planter til at vokse bedre.
I vand giver kvælstof næring blandt andet til alger, og meget kvælstof i havet betyder stor algevækst. Algerne skygger for lys til livet på havbunden, og store mængder alger kan give iltsvind sidst på sommeren.
Søer kan også være plaget af algevækst, men her er det næringsstoffet fosfor, der er afgørende. I søernes ferske vand kan der nemlig vokse en type bakterier, cyanobakterier, også kaldet blågrønalger, der optager kvælstof fra luften. Hvis bare de har nok fosfor, sørger de altså selv for det kvælstof, de skal bruge. De almindelige cyanobakterier trives ikke i saltvand, men er udbredte i Østersøens brakvand.
Kvælstof kan også ende i grundvandet. For meget kvælstof – eller mere specifikt nitrat – kan være et problem, hvis grundvandet skal indvindes til drikkevand. Det må ikke overstige grænseværdien, og det gør det heller ikke i langt det meste af grundvandet i Danmark. Målinger fra grundvandsovervågningen GRUMO viser, at nitratindholdet har været svagt faldende over de sidste 30 år, hvor der er målt.
Kvælstof og iltsvind
For meget kvælstof betyder øget algevækst. Når alger dør, falder de ned på bunden, hvor de bliver omsat. Det er en helt naturlig proces, der bruger ilt. Hvis der er mange alger, bliver der brugt meget ilt.
Klimaforandringerne betyder, at havvandet omkring Danmark stiger i temperatur. Det varme vand betyder, at algerne vokser hurtigere og i en længere periode. Omsætningen af døde alger går også stærkere og bruger dermed mere ilt.
Det er også problematisk, at varmere vand rent fysisk kan indeholde mindre ilt end koldere vand. Det er altså ikke alene kvælstof, der giver iltsvind. Men klimaforandringer og for meget kvælstof er en cocktail, der øger risikoen for iltsvind betydeligt.
Hvad gør landbruget for at reducere kvælstofudledningen?
Kvælstofudledningen blev halveret fra 1990 og frem til 2010. Det skete især ved at optimere brugen af gødning på markerne og ved at dyrke flere efterafgrøder.
Efterafgrøder er planter, der bliver sået på marken, så de kan vokse op efter høst af afgrøden. De optager næringsstoffer og reducerer dermed mængden af kvælstof, der kan vaske ud til vandmiljøet. Men hvis marken er for tør, for våd eller høsten er sen, så er det svært at få efterafgrøderne etableret tidsnok, og så er miljøeffekten lille.
Med den grønne trepart bliver der derfor arbejdet på at gennemføre indsatser, der reducerer kvælstofudledningen permanent og uanset, hvordan vejret arter sig det enkelte år. Det indebærer blandt andet etablering af vådområder og minivådområder, der fjerner kvælstof fra det vand, der løber igennem områderne.
Se også: Viden om trepartsaftalen
Hvordan fungerer kvælstofregulering?
I Danmark er der regler for hvordan, hvornår og hvor meget landbrugerne må gøde markerne, både med husdyrgødning og handelsgødning.
Landbrugeren bliver tildelt kvælstofkvoter baseret på jordbundstypen og på hvilke afgrøder, der bliver dyrket på marken. Al handel med gødning - også husdyrgødning - bliver registreret, ligesom landbrugeren skal registrere, hvor og hvor meget vedkommende gøder.
Landbrugeren afgør selv, hvordan den tildelte mængde kvælstof bedst bliver fordelt. Mange gør derfor brug af præcisionslandbrug for at fordele og udnytte kvælstoffet bedst muligt.
Dansk landbrug er i høj grad reguleret gennem europæisk lovgivning. EU’s Vandrammedirektiv sætter for eksempel som mål, at vandmiljøet i EU, både overfladevand og grundvand, skal bringes i ”god økologisk tilstand”. Vandområdeplanerne er Danmarks køreplan for, hvordan vi skal nå målene. Med den grønne trepart blev det aftalt, hvordan den køreplan skal rulles ud.
Læs mere om vandområdeplanerne her.
Med treparten er det også aftalt at indføre en ny kvælstofreguleringsmodel fra 2027. Den nye model vil ikke regulere input til markerne som den nuværende. I stedet vil begrænsningen ligge på hvor meget kvælstof, der må tabes til vandmiljøet. Den præcise udformning af den nye ordning er endnu ikke vedtaget.
Hvorfor går det så langsomt med at forbedre vandmiljøet – og hvad kan vi gøre?
For mange næringsstoffer er den største udfordring for det danske havmiljø. Men det er langt fra den eneste udfordring.
- Klimaforandringerne, og det varmere vand, ændrer betingelserne for livet i havet og fører blandt andet til mere iltsvind.
- 90 procent af de kystnære stenrev, der er levested for planter og dyr, er fisket op. Stenfiskeri blev først forbudt i 2009.
- Ålegræsset forsvandt næsten fra danske fjorde med ålegræssygen tilbage i 1930’erne. Det har haft svært ved at komme tilbage af mange årsager, blandt andet høj algevækst og mudderbund i fjordene.
- Mange årtier med stor belastning fra både landbrug og urenset spildevand betyder, at fjordenes bundsediment indeholder både næringsstoffer og forurening, der kan hvirvle op i mange årtier fremadrettet. Mange steder er det dog muligt at dyrke muslinger på liner eller net. Muslingerne optager disse næringsstoffer, som dermed forsvinder med muslingerne ved høst. Alternativet til muslinger er, at vi skal vente i mange år, nok mange årtier, før vi kan forvente at se forbedringer.
- I Danmark overvåger vi kun i ringe grad den kemiske forurening i havmiljøet, i modstrid med kravene i EU’s Vandrammedirektiv. Det betyder, at vi har meget lidt viden om, hvor alvorligt det står til i danske kystvande. Men der er ingen tvivl om, at forekomsten af en lang række farlige kemiske stoffer i havmiljøet er endnu en udfordring, der står i vejen for et sundt dyre- og planteliv i det danske havmiljø.
Så længe vi kun for alvor sætter ind i forhold til kvælstof, og ikke de andre presfaktorer, kan vi ikke forvente at få et sundt havmiljø.
Læs mere
Fagligt grundlag for vandplanerne
Landbrug & Fødevarer arbejder for et rent vandmiljø i samspil med fortsat rentabel landbrugsdrift i Danmark.
Høringssvar - vandplaner
Find L&F’s høringssvar til vandområdeplanerne 2021-2027 med tilhørende bilag.