Vidste du, at der findes omkring 288 forskellige arter af vilde bier i Danmark? Pragtbuksebi, vårsilkebi, stor blodbi og blåhatjordbi er bare et par eksempler på vilde biarter, som findes i den danske natur. Mange af bierne lever en flittig – men ofte ubemærket – tilværelse, hvor de sammen med fx sommerfuglene lever af nektar og pollen.
Hvor bor bierne?
Bierne har først og fremmest brug for egnede rede- og overvintringssteder og rigelige mængder af føde indenfor flyveafstand. Det vil sige arealer med mange forskellige blomster. Her kan fx græssede enge, overdrev, heder og skovlysninger være gode fødekilder og levesteder, men også mindre småbiotoper som markveje, grøftekanter og markskel kan være gode for bierne.
I dag er der kun en mindre del af de blomsterrige naturarealer tilbage i landskabet i forhold til tidligere. Det skyldes især ændret arealanvendelse med flere veje og byer og intensivt landbrug. Ønsker du at fremme en artsrig bestøverfauna på din bedrift handler det derfor først og fremmest om at give plads til – og værne om – de naturlige levesteder på din bedrift.
Hvordan bor bierne?
De fleste vilde bier fører en diskret enspændertilværelse, og foretrækker at bo alene. Derfor kaldes de også enlige, eller solitære bier. Faktisk er det udover de tamme honningbier kun humlebierne, der udviser social adfærd og lever i et fælles bo.
De vilde bier placerer overvejende deres reder tæt på jordoverfladen; typisk ved at grave en underjordisk gang på en varm, sandet plet med et sparsomt plantedække. Hvis man kigger godt efter på en solbeskinnet, åben plet, kan man tit få øje på de småbitte huller, som bierne har gravet.
Nogle arter af bier kan også finde på at benytte forladte musegange, stenbunker, mospuder eller en uforstyrret bunke blade, mens andre foretrækker at placere deres rede i hule træer, i murværket på et hus eller i visne plantedele. Vil du sørge for gode redesteder til bierne, så er det vigtigt, at der er områder på bedriften, hvor der ikke pløjes, gødskes eller sprøjtes.
Hvis man vil hjælpe de vilde bier handler det i høj grad om at værne om de uforstyrrede og blomsterrige levesteder på sin bedrift, fx markvejene.
Hvad lever bier af?
Alle voksne bier lever af nektar, mens biernes larver lever af pollen. Nogle vilde bier søger pollen og nektar i et bredt udvalg af vilde planter, fx pil og mælkebøtte. Andre arter er højt specialiserede, og indsamler kun føde fra én eller få arter af blomster. Det gælder fx visse humlebiarter, der har en særligt lang tunge, der gør dem i stand til at suge nektar ud af rødkløverens lange kronrør, eller blåhatjordbien, som kun indsamler nektar og pollen fra blåhat.
Mange bi-arter knytter sig til plantearter og levesteder, som i dag er blevet sjældne i det danske landskab. Det gælder skovlysninger, blomsterrige overdrev, heder og enge. Derfor er det vigtigt at disse arealer bliver forvaltet, så de tilbyder flest mulige blomster til bierne både forår, sommer og efterår. Det kan fx sikres med helsårsgræsning eller ekstensiv sommergræsning med kvæg eller heste, hvor græsningstrykket ikke er højere end at blomsterne stadig blomstrer gennem hele sommeren.
Bier og bestøvning af afgrøder
Det er i høj grad afgrødeplanter, som har brug for en effektiv bestøvning, fordi veludviklede frø og frugter har kommerciel værdi. De fleste vilde planter overlever dog fra år til år gennem langlivede individer og ukønnet formering, og at der typisk er et overskud af frø. De fleste afgrøder er vindbestøvede, men for eksempel frugttræer er insektbestøvet.
Et bredt udvalg af insekter bestøver blomster, for eksempel bier, svirrefluer og sommerfugle. Både tamme honningbier og vilde bier bidrager til bestøvningen af afgrøder. Blandt de vilde bier er det de almindelige arter der bidrager mest.
Nysgerrig på mere?
Flere organisationer i Danmark engagerer sig i bier - både ift. hvordan de lever og bor og hvordan man bedst beskytter dem. Og så er der naturligvis en stor interesse for det arbejde de gør - både honning og det uvurderlige arbejde med at bestøve afgrøder.
SEGES Innovation er et fagligt videns- og innovationshus, der arbejder med alt, der har med landbrugsdrift at gøre, herunder hvilken rolle honningbier og vilde bier spiller for landbruget og hvad landmændene kan gøre for at opretholde bistanden, da en sund bistand direkte påvirker planteavlen. Læs mere her.
Danmarks Biavlerforening har siden 1866 fokuseret på biavl i Danmark, og har en stor faglig viden om især honningbier. De arrangerer workshops over hele landet og er en god indgangsportal for dem, der kunne tænke sig selv at prøve biavl og honningproduktion. Læs mere her.
Statens Naturhistoriske Museum har en yderst detaljeret liste over alle herboende bier. Se den her.