I dag afhænger mange vibers ynglesucces af et samspil mellem forholdene på omdriftsarealerne og nærlig-gende eng- eller græsarealer. Viberne vil typisk lægge deres rede i den dyrkede mark, gerne på et højt punkt i landskabet, hvor der er god udsigt og mulighed for at opdage rovdyr på lang afstand. Her er anbefalingerne til dig, der dyrker omdriftsarealer, hvor viben yngler i dag, eller har ynglet indenfor de sidste 10 år.

Vibens unger vil tilbringe de første dage af deres liv i marken, men i takt med at deres mobilitet og fødebehov øges, vil de voksne fugle ofte føre ungerne mod lavere og mere fugtige partier i marken eller til et kortgræsset areal i nærheden, hvor fødeudbuddet er større. Her opholder vibefamilien sig, indtil ungerne er flyvefærdige.

Du har flere muligheder for at foretage en vibevenlig drift af dine omdriftsarealer. Hvis du ikke har ynglende viber på dine omdriftsarealer, men har kendskab til, at arten yngler på andre eng- eller omdriftsarealer tæt på, kan du med fordel også følge anbefalingerne nedenfor.

1. VÅRSÅEDE AFGRØDER ER VIBEVENLIGE.
   I marken anlægger viben ofte sin rede før eller efter tilsåningen med vårsåede afgrøder. Sørg derfor for at indarbejde vårsåede afgrøder i din markplan, hvis du har mulighed for det. Majs er på grund af sin hurtige vækst ikke vibevenlig. Roer er den mest vibevenlige vårsåede afgrøde, efterfulgt af vårbyg. Hertil kommer, at frilandsgrøntsager og nye specialafgrøder som frøspinat og hestebønne også har vist sig at tiltrække viber. Hvis du radrenser, så hold øje med viberederne og skån dem som beskrevet nedenfor under punkt 2. Arealer med vårsåede afgrøder bør have en udstrækning på minimum 2-5 ha., før de er attraktive for viben, med mindre de ligger i umiddelbar nærhed af en afgræsset og gerne våd eng. Vær opmærksom på, at vibeungernes overlevelse kan være truet af rov- og kragefugle, som gerne holder til i enkeltstående træer, skov og læhegn. Det kan derfor være en fordel at lægge sine vibevenlige vårsåede afgrøder i områder uden træbevoksning lige omkring marken.
   
   
2. KOMPRIMÉR PERIODEN MED MARKARBEJDE.
   Jordbehandling med evt. forårspløjning samt harvning, tilsåning og tromling skal foretages i ét hug. Så har viben mulighed for at lægge og udruge nye æg, hvis de første bliver ødelagt ved såningen. Allervigtigst er det at undgå sen tromling, som er den største trussel mod vibernes æg og unger. Når ungerne er udrugede engang i løbet af maj, er de mere mobile og kan bedre flytte sig for færdsel i marken. Indtil da kan reder med fordel markeres med svajestokke 10 meter før og efter reden i kørselsretningen forud for evt.jordbearbejdning, idet redskaber så løftes ved passage af selve reden.
   
   
3. PLACÉR VÅRSÅEDE AFGRØDER NÆR AREALER MED PERMANENT GRÆS.
   Placér dine marker med vårsåede afgrøder så tæt som muligt på et eng- eller græsareal, der plejes vibevenligt. Dette øger sandsynligheden for, at viben kan føre sine unger sikkert fra marken til engen, hvor fødeudbuddet er større.
   
   
4. BEVAR DE FUGTIGE PLETTER.
   Hvis der i foråret er områder i din mark, som er bare eller står under vand, kan du med fordel lade disse områder være til gavn for viben som en småbiotop. Der er forskellige regler for, hvordan man kan etablere småbiotoper alt efter om de indgår som en del af GLM8-kravet, i bioordningen biodiversitet & bæredygtighed eller udlægges på øvrige grundbetalingsberettigede arealer. En småbiotop må være op til 1 ha og er den over 100 kvm, skal den indtegnes på markkortet i ansøgningen. Der er også krav til hvor stor en andel af markens areal småbiotoperne maksimalt må fylde. Se mere i afsnittet om regler her.