Regler og støttebetingelser

Her kan du få et kort overblik over de væsentligste regler, som du skal være opmærksom på, hvis du ønsker at lave vibevenlige tiltag.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt dine arealer er i konflikt med de gældende regler, anbefaler vi, at du kontakter din lokale landbrugskonsulent.

De nye CAP-regler giver nye muligheder for at hjælpe viben. Udover anbefalingerne, som fremgår af denne hjemmeside, er det især småbiotoper der kan anvendes aktivt til gavn for viben. Vibepletter eller lærkepletter om man vil, kan fx være udvintringspletter eller våde pletter i marken og kan anvendes som småbiotoper.

En småbiotop er et ikke-produktivt element uden landbrugsaktivitet. Der er forskellige regler for, hvordan man kan etablere småbiotoper alt efter om de indgår som en del af GLM8-kravet, i bioordningen biodiversitet & bæredygtighed eller udlægges på øvrige grundbetalingsberettigede arealer. En småbiotop må være op til 1 ha og er den over 100 kvm, skal den indtegnes på markkortet i ansøgningen. Der er også krav til hvor stor en andel af markens areal småbiotoperne maksimalt må fylde. Småbiotoper kan anvendes som en del af kravet om 4-% ikke-produktive arealer under grundbetalingen eller alternativt til opfyldelse af GLM 8-kravet. Hvis småbiotopen skal indgå i GLM 8-kravet eller evt. i bio-ordningen biodiversitet og bæredygtighed, skal den indtegnes præcist.

Du kan læse mere om småbiotoper på Landbrugsstyrelsens hjemmeside

Vejledninger 

Du finder de relevante vejledninger fra Landbrugsstyrelsen her:

Tag fat på din planteavlsrådgiver, hvis du er i tvivl om reglerne, når du laver nye tiltag.