3. generation vandplaner: Mangler stadig fagligt grundlag

I mange år har vi kæmpet en hård kamp for faglighed i vandplanerne med De Syv Synder som et af vores tydeligste aftryk.

Kampen fortsætter vi også nu, hvor 3. generation vandplaner er offentliggjort. Der er kæmpe usikkerheder i det faglige grundlag, og det ensidige fokus på kvælstof fortsætter.

Det er derfor meget positivt at partierne bag Landbrugsaftalen i 2021 har besluttet at igangsætte en 2. opinion af reduktionsmålene for kvælstofudledningen og om der findes bedre veje til den gode vandmiljøtilstand.

Der er behov for en 2. opinion blandt andet fordi vandplanernes udviklere selv vurderer, at deres modellers evner til eksempelvis at modellere algevækst er ”dårlig.”

Med vandplanerne kan vi ikke forvente at nå målet om det sunde vandmiljø, som vi alle ønsker. I stedet risikerer vi tab af tusindvis af arbejdspladser i hele fødevareklyngen, hvis reduktionsmålene skal nås med regulering, som mange politikere ønsker.

I stedet skal vi forfølge de løsninger som Landbrugsaftalen indeholder: Kollektive og permanente kvælstofvirkemidler, indsatser med fokus på spildevand, indregning af årstiders betydning og ikke mindst lokale analyser, der kan sikre lokalt forankrede løsninger på de reelle problemer i hvert enkelt vandområde.

Vi vil indsatser, der virker. Vi har gjort meget de sidste år med overansøgninger til skovrejsninger og fuldt søgte puljer til minivådområder som blot et par eksempler. Bureaukratiske benspænd har desværre forsinket en del. Alligevel er vi klar til at gøre endnu mere, eksemplificeret ved vores store indsats og engagement i lokale analyser.

Hvad er problemerne med 3. generation vandplaner?

Der er enorm usikkerhed om kvælstofmålene. Fra 2. generation vandplaner til 3. generation ser vi, at der er vandoplande, der går fra ingen indsatser til at blive hårdt ramt – og modsat. Det viser, at fagligheden mildest talt er vaklende.

Vi skal have vandmiljøet i god tilstand hurtigst, bedst og billigst. Men nogen har besluttet, at alt skal løses gennem kvælstofreduktioner alene, og fra mange aktører er der ønske om at opnå reduktionerne gennem voldsomme og ødelæggende efterafgrødekrav. Kvælstofreduktioner alene giver os ikke det gode vandmiljø, vi skal have, og efterafgrøder er en dyr og utilstrækkelig løsning. Vi skal have lavbundsprojekter, vådområder og minivådområder der giver en permanent og robust effekt, og vi har brug for restaurerende tiltag for at rette op på fortidens synder.

Vi skal have styr på andre presfaktorer – spildevand, klimaforandringer, mudderbund, opfiskede stenrev og forurenende stoffer for at nævne nogle stykker.

Kvælstof fra landbruget udvaskes efterår og vinter. Algerne vokser i sommerhalvåret. Hvis ikke vi tager hensyn til årstidernes betydning, får vi ikke optimal miljøeffekt af kvælstofreduktioner til fjordene.

Spildevand og overløb har en stor, overset betydning. Der er brug for forbedret rensning af spildevand og reduktion af overløbshændelser. Det kan være det vigtigste indsatsområde i nogle vandområder, for spildevand udledes året rundt – også om sommeren.

Forskerne karakteriserer deres egne modellers evne til at modellere algevækst og ålegræs som ”ringe”. Det er forståeligt, for det er rigtig svært at modellere på biologi. Så vi skal ikke regne med, at modellerne kan blive meget bedre. Derfor skal vi væk fra vandplaner, der alene hviler på dette usikre grundlag, og i stedet udarbejde lokale analyser, der vandområde for vandområde fastlægger udfordringer og løsningsmuligheder.

I danske vandplaner skal vi kompensere for nabolandes manglende indsatser. Her taler vi om landene om Østersøen, men også f.eks. tyske og hollandske udledninger påvirker danske kystvande markant. Andre lande har andre tilgange, men det er dansk landbrug, der bliver bedt om at samle regningen op. Hvor er rimeligheden i det? Skal vi nå vores miljømål, så skal der større fokus på den udenlandske andel af påvirkninger i dansk vandmiljø.

Udkastet til vandområdeplaner er desværre fortsat baseret på et på mange måder fejlbehæftet og utilstrækkeligt fagligt grundlag. Desuden er det en meget alvorlig mangel, at der ikke er foretaget en samlet analyse af omkostningerne ved at nå miljømålene med de beskrevne virkemidler. Det regnestykke skal følge med de endelige planer, så konsekvenserne ved planerne er fuldt belyst.

Vi fortsætter en tæt dialog med politikere på både nationalt og lokalt niveau om vandplanernes betydning og inviterer dem gerne ud og viser konsekvenserne, ofte i samarbejde med foreningerne. En tæt dialog med og input til forskere og myndigheder om bedre modeller og meningsfulde vandplaner er også del af arbejdet. Vi er løbende i medier og leverer indhold til sociale medier med vores budskaber.

Vejen frem

Hvad er vejen frem til et sundt vandmiljø i balance med rentabel landbrugsdrift? Det er lokale analyser, der vandområde for vandområde fastlægger, hvad udfordringerne er - og hvad de bedste løsninger er.

Vi skal tænke i helheder, når vandmiljømålene skal nås sammen med mål om klima og natur. Alle relevante udfordringer og løsninger skal tænkes sammen, og bred inddragelse af alle aktører er en forudsætning.

Vi er heldigvis i gang med arbejdet i form af fire kystvandråd, der kan inspirere til nye løsninger og har stærk lokal involvering. Arbejdet afsluttes til nytår. Og så er en ekspertgruppe ved at lave second opinion af grundlaget bag vandplaner efter stort L&F-pres. Vi følger processen tæt, som ventes afsluttet ultimo 2023.

Vi skal gøre eksisterende regulering langt mere fleksibel, så landmanden kan leve op til kravene på den måde, som passer bedst på hans bedrift, og yderligere reduktionskrav for kvælstof skal klares med virkemidler uden for dyrkningsfladen. Det er langt billigere på sigt, da mange af løsningerne har en varig og sikker effekt, og samtidig vil f.eks. vådområder, udtagning og skovrejsning kunne bidrage med forskellige sidegevinster i form af øget naturindhold, klimaeffekt m.m. Også marine virkemidler som muslingeopdræt og ålegræsudplantning skal spille en rolle.

Dyk ned i hele vores faglige kritik her.