Talmagi hører til hos spåkonen, ikke i vandplanerne

Hvis resultaterne er meningsløse i den virkelige verden, så må de jo skrives om, så de passer ind i ophavsmændenes verdensbillede. Det syntes at være tankegangen bag en række mere end almindeligt kreative kunstgreb i de beregninger, der ligger bag vandplanerne og deres indsatskrav. I ”De 7 Synder” kaldte L&F tilgangen for ”kreativ bogføring”.

Det var ellers nogle meget diplomatiske forskere, der sidste år udgjorde det internationale ekspertpanel, der evaluerede vandplanernes faglige grundlag. Men i deres endelige rapport skrev de kort og kontant, at ”til trods for spørgsmål til forskerne, har panelet ikke været i stand til at få øje på logikken bag denne omskrivning”.

Ikke så mærkeligt, for logikken i den omtalte omskrivning udebliver da også totalt, lige som den gør i alt for mange andre tilfælde i beregningerne. I ”De 7 Synder” beskrev vi, hvordan modellerne nogle steder kommer frem til, at kvælstofudledningen skal reduceres med mere end 200 pct. Det er jo i sagens natur umuligt at reducere en udledning med det dobbelte af udledningen. Men i stedet for at reflektere over, hvor fejlen i beregningen kunne ligge, bliver resultatet omskrevet. Til i dette tilfælde 75 pct. Vupti, vi har nu et tal, der ser realistisk ud. Et tal der i hvert fald er under 100 pct. og dermed et tal, der i hvert fald i teorien er muligt. Men tallet er reelt grebet ud af den blå luft.

Af forskerne kaldes det en ”ekspertvurdering”. Men vurderingen bliver dumpet af det uafhængige ekspertpanel!

Andre steder bliver umulige modelresultater omskrevet ved at tilføje såkaldte støtteparametre i regnestykket. Der tages et gennemsnit af det hele og vupti, så ser resultatet mere realistisk ud. Igen er ekspertpanelet ikke enig i fremgangsmåden, og de anbefaler helt enkelt at udelade støtteparametrene.

I det hele taget foreslår panelet, at den udbredte brug af gennemsnit i beregningerne stoppes. Blandt problemerne med tilgangen nævnes, at det ”gør fremgangsmåden mere kompleks og meget svær at forstå”. Det er unødvendigt, siger panelet, for der er faktisk mulighed for at beregne indsatskravene på en måde, der vil være fuldt transparent.

L&F kunne ikke være mere enig, og transparens er netop et kodeord her. Omskrivninger, nyopfundne parametre, gennemsnit på kryds og tværs og hvad der ellers måtte være af fiksfakserier. Det hører ingen steder hjemme i vandplanerne!

Det hører faktisk ingen steder hjemme i nogen som helst faglig udredning, og da slet ikke en, der ligger til grund for massiv regulering af et helt erhverv.

På modstående side kan man her i avisen læse om fejlagtige og manglende beregninger af usikkerheder. Det kan ikke undre, at de beregninger volder problemer, når der regnes på mere eller mindre tilfældige tal.

Miljøstyrelsen har sat gang i en lang række projekter frem mod tredje generation af vandplaner, der træder i kraft i 2021. Projekterne tager udgangspunkt i rapporten fra det internationale evalueringspanel og skal rette op på de punkter, der bliver kritiseret. Det er disse projekter, der skal sikre, at vi får det retningsskifte, vi blev lovet, da panelets endelige rapport udkom i efteråret 2017.

I tredje generation af vandplaner skal vi have fuld gennemsigtighed af beregningerne. Det skal være tydeligt, hvor alle indsatskrav stammer fra, og hvilket fagligt grundlag de baserer sig på. Regnestykkerne skal gå op. Og hvis et resultat er fuldstændig urealistisk, så skal forskerne tilbage på arbejde. Sådan var det i blækregning i skolen, og sådan skal det også være i praksis.

Enkelhed, gennemsigtighed og viden er kodeord, der går igen i alle de kritikpunkter, L&F rejser af vandplanerne. Vi skal vide, hvor miljømål og indsatskrav stammer fra, og det skal være tydeligt, hvis der er væsentlige videnshuller. I landbruget går vi op i at passe på miljøet. Men der skal være faglig bund i de krav, der bliver stillet. Vi vil kunne stole på, at de indsatser, vi leverer, også har en effekt. Og vi vil være sikre på, at vores indsatser bliver bakket effektivt og virksomt op af indsatser på alle andre relevante presfaktorer.

Kan vi nå derhen, så skal regnestykket nok gå op i sidste ende, helt uden fiks-fakserier – og til fordel for både landbrug og miljø.

Ministeriet svarer

Mere sikre modeller og solidt videnskabeligt grundlag

Svar af kontorchef Peter Østergård Have, Miljø- og Fødevareministeriet.

Hvordan sikres det, at beregningerne i det nye faglige grundlag er logiske og til at forstå for fagfolk?

Miljøstyrelsen oplyser, at det nuværende faglige grundlag i 2017 blev underlagt en international evaluering. Det internationale forskerpanel konkluderer overordnet, at det samlede tal for, hvor stor en kvælstofreduktion, der er behov for til kystvande, hviler på et solidt videnskabeligt grundlag. I de mange projekter, som Miljø- og Fødevareministeriets har igangsat med henblik på at forbedre det faglige grundlag for vandområdeplanerne, er der mulighed for at få indblik og forståelse gennem interessentinddragelsen til en række af de projekter, som bl.a. landbruget har stor interesse i.

Hvis beregninger i det nye faglige grundlag viser indsatsbehov over 100 pct., hvordan vil det så blive håndteret?

Miljø- og Fødevareministeriet har igangsat en videreudvikling af de marine modeller, således at modellerne på et mere sikkert grundlag dækker langt flere lokale vandområder og inddrager flere miljøtilstandsparametre og påvirkninger fra såvel fosfor som kvælstof og evt. andre betydende presfaktorer. Der er i de gældende vandområdeplaner ikke medtaget indsatser på over 100 pct. efter modelberegningerne. I de tilfælde, hvor beregningerne viste indsatser større end 100 pct., blev de nedjusteret til en af fire indsatskategorier (0 pct., 25 pct., 50 pct. og 75 pct.) efter en faglig vurdering af Aarhus Universitet.