Økologiske æg og fjerkræ

Danmark har en betydelig produktion af økologiske æg. Økologiske høner har god plads, adgang til det fri og får økologisk foder. Der er også en mindre produktion af økologiske slagtekyllinger.

Æg
Økologiske æg havde i 2020 en markedsandel på 31,2 pct. i detailhandlen i Danmark. Andelen af økologiske æg til industrielt brug, i for eksempel kager og pasta, er langt mindre.

Økologiske høns lever i huse med op til 3000 høner per flok. De fleste ægproducenter har flere hønseflokke, der lever i separate staldafsnit på den samme bedrift.

Økologiske høns lever under forhold, der gør det muligt for dem at udøve deres naturlige adfærd. Det afspejler sig blandt andet i kravene til hønsehusenes indretning.

I hønsehuset skal hønerne have siddepinde og reder, og der skal være dagslys. På gulvet skal en tredjedel af arealet være dækket med halm eller sand. Strøelsen giver hønerne mulighed for at støvbade, hvilket er en vigtig del af dyrenes naturlige adfærd. Der må højst være seks høner pr. m2 nytteareal. Det giver alt i alt økologiske høns mere plads at leve på, i forhold til andre typer hønsehold.

Ligesom andre økologiske dyr, skal hønsene have mulighed for at komme ud året rundt. Hver høne skal have mindst 4 m2 udeareal. Hønsegården skal være dækket med græs eller anden beplantning. En gang om året skal dyrene over i en ny hønsegård, mens det gamle areal hviler sig. Det sker for at forebygge angreb af parasitter, og for at vegetationen kan komme sig efter hønsene har rodet i den.

I det økologiske hønsehold er næbtrimning forbudt. For at undgå, at hønsene hakker hinanden, skal landmanden i stedet for at trimme hønernes næb, sørge for, at de har rodemateriale og grovfoder til at holde dem beskæftigede og give dem trivsel. Endvidere arbejder man på at fremavle afstamninger med et roligt temperament.

Økologiske høns får foder, der er økologisk dyrket. Dog må fem pct. af foderet været ikke-økologisk dyrket.
Hønsene skal have adgang til grovfoder som for eksempel græs, ensilage, gulerødder eller roer. Grovfoder er godt for dyrenes fordøjelse og dermed for deres velfærd og trivsel. Endvidere er grovfoderet med til at holde dyrene beskæftigede. Høns og kyllinger har fra naturens side behov for at bruge meget tid på selv at søge føde.

Slagtekyllinger
Markedet for økologiske slagtekyllinger er indtil videre ikke særlig stort. Markedsandelen for økologiske slagtekyllinger var 2,3 pct. i 2020. Der mærkes dog en stigende interesse og efterspørgsel efter økologiske kyllinger, på både det danske og det internationale marked.
Ligesom for æglæggende høner skal slagtekyllingernes levevilkår i videst muligt omfang sikre dyrenes velfærd. Det vil sige, at dyrene skal have plads og mulighed for at udøve deres naturlige adfærd. Derfor er der særlige krav til staldenes indretning.

Økologiske slagtekyllinger lever i flokke med højst 4800 kyllinger i hver flok og de har dobbelt så meget plads at bevæge sig på sammenlignet med konventionelle kyllinger. Endvidere har kyllingerne adgang til at komme ud i det fri og rode i jorden. I stalden skal der være dagslys, de skal have siddepinde og have mulighed for at støvbade.
Ligesom æglæggende høner skal kyllingerne fodres med økologisk foder og have grovfoder.
Økologiske kyllinger lever cirka dobbelt så længe som konventionelle kyllinger, fordi de vokser langsommere. Afhængig af race lever en økologisk kylling typisk mellem 63 og 81 dage, mens konventionelle kyllinger bliver slagtet, når de er cirka 40 dage gamle.

Beplantning på udearealer
Når man holder fjerkræ som især høner, men også kyllinger, gæs og ænder i frugtplantager, har både dyr og planter gavn af hinanden.

Frugttræerne giver læ og skygge til hønsene og når det er sæson, er der masser af nedfaldsfrugt at æde. Fjerkræ gøder til gengæld træerne, æder skadelige insekter og holder plantagen fri for ukrudt.

Frugttræernes optagelse af næringsstoffer reducerer endvidere en eventuel udvaskning af kvælstof og fosfor til miljøet.

Ud over at plante frugtplantager på udearealerne kan det også gavne landmandens indtægter at plante eksempelvis pil eller poppel som kan høstes til enten eget forbrug eller sælges videre til kraftvarmeværker.