Grisekød

Hvordan lever de økologiske grise?

I den økologiske griseproduktion er dyrevelfærd i centrum. Dyrene skal have mulighed for at udøve deres naturlige adfærd. Derfor tilstræber man, at opdrætsmetoder og staldforhold imødeser grisenes fysiologiske og adfærdsmæssige behov.

Økologisk griseproduktion er kendetegnet ved, at søer og smågrise lever udendørs. Det gør produktionen markant anderledes end den traditionelle danske griseproduktion. Frisk luft, motion og en lang dieperiode er medvirkende til, at forbruget af antibiotika og anden medicin er særdeles lavt i økologisk griseproduktion.

Det afspejler sig i de regler, der gælder for den økologiske griseproduktion.

Søer og smågrise

I den økologiske griseproduktion går alle søer på friland, hvor de bor i hytter på marken. Her har de mulighed for at græsse og rode i jorden og om sommeren skal grisene have adgang til sølehuller, hvor grisene kan afkøle sig.

Smågrisene bliver født på friland og går sammen med soen, indtil de er mindst syv uger gamle. Det betyder, at de i deres første leveuger dels lever af somælk, men også langsomt vænnes til almindeligt foder samtidig med, at de har mulighed for at rode i jorden. Det er med til at styrke deres immunforsvar og gør det lettere for smågrisene at komme væk fra soen.

I den økologiske griseproduktion er det forbudt rutinemæssigt at klippe haler og slibe tænder på grisene.

Slagtegrise

Økologiske slagtegrise holdes oftest i stalde. I staldene har de et indendørsareal med masser af halm, de kan rode i og lige så meget grovfoder, som de kan æde. De har også mulighed for at komme udenfor i en tilhørende løbegård. Nogle producenter etablerer i forbindelse med stalden også udendørs wellness afdelinger, hvor slagtegrisene har mulighed for at fortsætte deres rodeadfærd i for eksempel kompost af have-parkaffald. 

Foder

Økologiske grise skal fodres med 100 pct økologisk foder og det må ikke indeholde GMO. Dyrene skal have fri adgang til grovfoder i form af for eksempel friskt grønt, hø, ensilage eller rodfrugter. Det betyder blandt andet, at grisene bruger lang tid på at æde hver dag og dermed har de noget, at holde sig beskæftiget med. For at undgå import af soja fra fjerntliggende lande, er økologiske landmænd begyndt at dyrke eget proteinfoder som fx hestebønner, lupiner mv. 

Grise tilbage i skoven

Grise er oprindeligt et skovdyr. Derfor har flere økologiske griseproducenter i dag plantet bælter af poppel træer eller andre træer i faremarken, hvor grisene lever. Her finder grisene føde og skygge, og træerne opsamler grisenes gødning, ligesom træerne giver grobund for en større biodiversitet. Andre producenter eksperimenter med at have grise, som går ude i skov hele livet.   

Behandling af syge dyr

Der er meget restriktive regler for brug af antibiotika og anden medicin i det økologiske husdyrhold. Derfor er der lav risiko for, at der udvikles bakterier, som er resistente (modstandsdygtige) over for antibiotika. Hvis et økologisk dyr er blevet behandlet med medicin, skal der gå dobbelt så lang tid, før det må afleveres til slagteriet end hvis det kom fra en konventionel besætning.

Dilemmaer i økologisk griseproduktion

Der er to områder, hvor der gås på kompromis med naturligheden i den økologiske griseproduktion. Det sker i forbindelse med kastration af hangrise og ved ringning af søer.

Af hensyn til miljøet er det tilladt at sætte ring i søernes næse. Det gør man for, at søerne ikke helt skal endevende græsmarkerne og dermed ødelægge dem. Hvis ikke markerne er dækket med græs er der risiko for, at kvælstoffet fra dyrenes gødning udvaskes til vandmiljøet.

Det er tilladt at kastrere økologiske hangrise. Det sker, når grisene er et par dage gamle for at fjerne den grimme lugt og smag af orne, der ellers vil udvikle sig i kødet i cirka 10 pct. af hangrisene. Problemstillingen stiller den økologiske griseproducent i dilemmaet mellem dyrevelfærd og naturlighed på den ene side og økonomi, slagteriernes krav og forbrugernes forventninger på den anden side.

Der forskes intensivt i at løse problemerne med ornelugt, sådan at man kan undgå at kastrere hangrise.

Hvor meget fylder den økologiske griseproduktion i Danmark?

Økologisk griseproduktion udgør kun få procent af dansk griseproduktion. Gennem de sidste 10 år har den økologiske griseproduktion i Danmark været støt stigende, men fylder stadig mindre end 2 procent af den samlede danske griseproduktion. I 2022 har det været nødvendigt med en markedstilpasning på grund af høj inflation og faldende købekraft hos forbrugerne. Salget af økologisk grisekød i detailhandlen udgør ca. 5,3 procent (2022) og cirka 3/4 af det økologiske grisekød går til eksport. Der findes godt 50 økologiske bedrifter med erhvervsmæssig produktion af økologiske grise. Dertil kommer en række mindre landbrug med direkte salg af økologiske grise.

Læs mere om økologisk griseproduktion på Øko-portalen

Lyt til podcasten ØKOTRIP - episoden om cirkulære grisebasser