Starttidspunkt
20.10.2026
Sluttidspunkt
21.10.2026
Grisekongres 2026
Kom med til Grisekongres 2026, når dansk griseproduktion samles i Herning til to dage med viden, debat, netværk og nye perspektiver på en branche i forandring.
Grisekongres 2026: Fremtiden er fælles
Den 20.-21. oktober slår Landbrug & Fødevarer, Sektor for Gris i samarbejde med SEGES Innovation dørene op til årets største faglige samlingspunkt for dansk griseproduktion
Her mødes dem, der kender stalden, grisene og hverdagen indefra. Ejere, driftsledere, medarbejdere og samarbejdspartnere samles under ét tag for at dele erfaringer, hente ny viden og drøfte de spørgsmål, der kommer til at forme fremtidens griseproduktion.
Det skal vi tale om
På programmet kan du blandt andet høre Steffen Kretz sætte ord på det politiske opbrud i USA og de forandringer, der også kan få betydning for dansk landbrug.
Du kan møde Jesper Budolfsen, der satser på slagtegriseproduktion på dansk jord, og høre Anne Sofie Hermansen give sit bud på fortællingen om dansk landbrug i medierne.
På Grisekongres kan du vælge mellem 66 aktuelle indlæg, der giver indsigt i de udfordringer og beslutninger, som præger griseproduktionen netop nu.
Skræddersy dit eget program: Se alle indlæg
Tag hele holdet med
Grisekongres skaber værdi for alle, der arbejder med griseproduktion. Derfor kan udenlandske medarbejdere igen i år følge indlæggene via liveoversættelse direkte på mobilen på deres eget sprog. På den måde kan flere tage del i den samme faglige oplevelse.
Kom til årsmøde
Fremtiden er svær at forudsige, men det gør ikke de vigtige samtaler mindre relevante. På Årsmødet gør formand H.C. Gæmelke og sektordirektør Christian Fink Hansen status på året, der er gået, og inviterer til debat om fremtiden for dansk griseproduktion.
Årsmødet er gratis at deltage i, men kræver tilmelding.
Så husk, at tilmelde dig årsmøde og grisekongres her
Selvfølgelig skal du med
Tilmeld dig Grisekongres 2026 på grisekongres.dk
Har du spørgsmål?
Kontakt eventteamet på: grisekongres@seges.dk
Kongressen afholdes i samarbejde med SEGES Innovation.