Starttidspunkt
28.09.2026
Sluttidspunkt
23.11.2026
Sektor Planter inviterer til webinarer
Hen over efteråret sætter Sektor for Planter fokus på de aktuelle udfordringer og muligheder for planteavlen.
I en række webinarer dykker vi ned i aktuelle udfordringer, muligheder og visioner for plantebranchen i en tid, hvor rammevilkår, markeder og omverden ændrer sig hurtigt.
Bag de kommende webinars står Branchefællesskabet L&F Planter, og hensigten er dels at belyse nogle af konsekvenserne ved de ændrede rammevilkår, planteavlen oplever - og dels at inspirere ved at præsentere og debattere nye og alternative veje i landbruget.
Første webinar finder sted mandag den 28. september kl. 15.30-16.30 og sætter fokus på energimarkedet.
Er vi i sikker havn eller er krise den nye normal på energimarkedet?
På webinaret ser vi nærmere på, hvad vi kan forvente af energimarkederne den kommende tid, og om de store udsving er blevet den nye normal.
Chefanalytiker Arne Lohmann Rasmussen fra Global Risk Management giver sit bud på, hvad der lige nu driver markederne for blandt andet olie, diesel, gas, kunstgødning og elektricitet, og hvad vi skal holde øje med fremover.
Der bliver også god tid til spørgsmål og dialog.
Torben Hansen, planteformand, og Hans Roust Thysen, klimachef, byder velkommen.
Kommende webinarer
23. oktober: Erhvervets og planteproduktionens bidrag til bæredygtig energiforsyning og forsyningssikkerhed
23. november: Frøbranchens Close to Zero
Tilmelding følger.